
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Revkrog må ikke forveksles med Revkrogen på Avernakø, som også kaldes Korshavn. Revkrog ligger på Ærø, stik vest for Ærøskøbing, og er en stor, åben bugt med mange gode ankerpladser. Særlig populært er det herinde, når vinden drejer mod øst....Generelt
Revkrog må ikke forveksles med Revkrogen på Avernakø, som også kaldes Korshavn. Revkrog ligger på Ærø, stik vest for Ærøskøbing, og er en stor, åben bugt med mange gode ankerpladser. Særlig populært er det herinde, når vinden drejer mod øst, som det er tilfældet på billedet. De populære havne Ærøskøbing og Marstal (se havn nr. 148 og 150) kan hurtigt blive fulde i højsæsonen, og så er Revkrog et godt alternativ. Hvis du tager jollen ind til campingpladsen, er der kun en kort spadseretur på 1 km til Ærøskøbing. Herfra kan du tage bus til hele øen (det er gratis at køre med offentlig bus på Ærø), eller leje bil eller cykel og tage på opdagerfærd på egen hånd. Ærø har virkelig meget at byde på. Foruden de gamle søfartsbyer er der en frodig natur, præget af det milde klima her sydpå. Ærø er det sted i Danmark som har flest solskinstimer. Derfor finder du her subtropiske arter, som ikke normalt forekommer på disse breddegrader. Desværre trues flere arter af udtørring og manglende naturpleje. Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 3.800 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs. Fordi øen lå uden for de danske kongers toldmure, blev der drevet en intens smuglertrafik med landene sydpå. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder. Øen hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864, var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. I 2007 åbnede Øhavsstien, som er en 220 km lang mærket sti, der går rundt i hele det »sydfynske øhav«. Stien går både omkring Fyn, Tåsinge, Langeland og Ærø. På Ærø starter stien i Marstal og ender i Søby.Maritimt
På denne ankerplads har du læ for alle vinde undtagen fra nordvest. I vestenvind kryber du blot helt ind bag Borgnæs Nakke. Revkrogen er åben og fri for grunde, så her er det bare at lægge sig, hvor du finder en ledig plads. De fleste vil nok lægge sig uden for campingpladsen, hvor du både kan skaffe dig de vigtigste dagligvarer og have kort vej ind til Ærøskøbing. Et alternativ i vestlig vind, er at ankre op på havnereden øst for Ærøskøbing. Læs mere om dette under havn nr. 148. Du kan også lægge dig på østsiden af Dejrø, som du ser bag færgen på billedet. Der ligger to DT-bøjer i den østlige del af bugten (54°53,61'N 10° 23,31'E og 54° 53,28'N 10° 22,51'E).Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















