Skuldelev, Hyldeholm, Møllegrund

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Et par sømil syd for Frederikssund kommer du ind i det, som kaldes Højrenden som passerer gennem Vævergrund. Lige nord for højspændingsmasterne ligger der en lille havn, som hedder Skuldelev. Det var i dette området, man fand....

Generelt

Et par sømil syd for Frederikssund kommer du ind i det, som kaldes Højrenden som passerer gennem Vævergrund. Lige nord for højspændingsmasterne ligger der en lille havn, som hedder Skuldelev. Det var i dette området, man fandt de vikingeskibe, som nu har fået deres eget museum i Roskilde. De seks skibe blev fundet i 1962 og er af meget forskellig størrelse. De er bygget i perioden 1000–1100. Der er bygget kopier af flere af bådene, og nogle af disse er også udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Se link. Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste leve- og ynglesteder for vandfugle. Fjorden, der er udpeget som fugleområde, er meget lavvandet, og der findes ca. 30 små øer og holme i fjorden. Den største ø – Eskilsø – har bakket morænelandskab, mens de øvrige består af strandenge, sand- og stenrev. På holmene yngler hvert år 10–20.000 par fugle fordelt på 25–30 arter.


Maritimt

Dybden i Højrenden er 2,2 meter. Så følger et luftspænd, hvor frihøjden er 22 meter. Det betyder, at hvis du stikker meget mere end 2 meter og har en mastehøjde over 20 meter, kan du godt glemme at komme ind i denne del af Roskilde Fjord. I så fald kan Skuldelev blive stedet, hvor du må vende om. Men fortsætter du, finder du i dette område flere gode ankerpladser. Du kan lægge dig på sydsiden af havnen og luftspændet, på sydvestsiden af den lille Hyldeholm. Her ligger du fint på 4 meters dybde. Et andet alternativ finder du på østsiden af fjorden. I vind fra nordøst eller i stille vejr ligger du fint under Svaleklint nord for Møllegrund. Dybden her er 3 meter, men vær opmærksom på grunden på 0,3 meter på sydsiden af renden, og hold godt udkig. Skuldelev Havn (det lille billede) administreres af Skuldelev Bådelaug. Men dybden i havnen er max. 1–1,5 m og der er ikke så mange gæstepladser at byde på. Havnen er heller ikke fyrmærket, så her kommer du kun ind om dagen og helst i følge med lokalkendte. Skuldelev havn er medlem af Frihavnsordningen så gæstesejlere fra andre frihavne kan benytte havnen efter reglerne på dette område. Syd for havnen er der et område, hvor kommunen har udlagt en badebro. DSU har udlagt bøjer på V-siden af Hyldeholm (55°47,60'N 12°03,50'E), mens DT har bøjer længere mod S på Østby Flak (55°45,67'N 12°04,20'E) og ud for Langøre stik NV for Eskilsø (55°44,81'N 12°03,94'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 47 52 04 99, hwi@hewin.dk (Skuldelev)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart