Sletten

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Sletten er et idyllisk fiskerleje i den sydlige del af Humlebæk. Bydelen består af mere end 130 fiskerhuse og gamle forretninger, som i dag næsten alle er privatboliger. Herfra er der 6 sømil nordpå til Helsingør, og det samme sydpå til Run....

Generelt

Sletten er et idyllisk fiskerleje i den sydlige del af Humlebæk. Bydelen består af mere end 130 fiskerhuse og gamle forretninger, som i dag næsten alle er privatboliger. Herfra er der 6 sømil nordpå til Helsingør, og det samme sydpå til Rungsted. Afstanden over til Kyrkbacken på Ven er lidt over 5 sømil. Kysten ved Sletten har fra 1500 tallet været ladeplads, blandt andet for byggematerialer til Frederiksborg og Fredensborg slot. I 1800-tallet var der et større fiskersamfund på stedet, og behovet for en havn opstod. I 1870'erne lykkedes det at skaffe penge til anlæg af en havn, som stod færdig i 1879. Den gamle fiskerihavn er Slettens naturlige centrum. Her ligger Sletten Kro og en række forretninger som fiskehandler og stor kiosk. Havnen nyder stadig godt af et aktivt erhvervsfiskeri. Det sikrer et rigt og levende miljø året rundt (se det lille billede). Af seværdigheder i nærheden må først og fremmest nævnes Louisiana kunstmuseum i Humlebæk. Der er en passende spadseretur på 2 km derhen. Fra Humlebæk station kan du tage tog til København. På havnen findes også Sletten Bådeværft, som i sin tid byggede den berømte træbåd »Buksesnedkeren«. Værftet står altid til rådighed, hvis man har brug for en bådebygger. Værftets kran løfter 12 tons. På sydsiden af havnen er der en stor lavvandet sandstrand, som er god til børnene.


Maritimt

Sletten Havn kan anløbes både nat og dag. Ankomsten sker fra nordøst mellem en rød og en grøn kost. På østmolen står et rødt fyrlys (Fl R 3s) og leder ind. Dybden i indsejlingen er 3,0 m. I løbet af vinteren og foråret sander havnen og indløbet som regel noget til, men en årlig oprensning foretages midt på sommeren. I havnen lægger du dig på ledige pladser (som der ikke er mange af) efter aftale med havnefogeden. Fortøjning med bagpæle. Dybderne i havnen er 2,5 meter de fleste steder, men med grunde steder i den sydlige del af bassinet (se tegningen). Største skibe som kan besejle havnen: Længde 15 m, bredde 4 m og dybgang 2,2 m.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 20 40 27 72, kontor@slettenhavn.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart