Snaptun, Hjarnø, Alrø

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Snaptun er et lille færgeleje på østkysten af Jylland ved mundingen af Horsens fjord. Afstanden til Horsens er ca. 10 km. Dette er en idyllisk gammel fiskerlandsby, som tiden har indhentet. Her finder du en bygning fra 1662, et af Danmarks ....

Generelt

Snaptun er et lille færgeleje på østkysten af Jylland ved mundingen af Horsens fjord. Afstanden til Horsens er ca. 10 km. Dette er en idyllisk gammel fiskerlandsby, som tiden har indhentet. Her finder du en bygning fra 1662, et af Danmarks ældste huse. Et lokalt museum ca. 3 km fra havnen, har samlet spændende genstande fra fortiden. Her kan du blandt andet se en gabestok, værktøj, klædedragter og husgeråd fra de seneste 300 år. I den hyggelige havn findes der masser af forsyningsmuligheder. Klubhuset står til fri rådighed for havnens gæstesejlere. I sommerhalvåret er der opsat et telt med en grillplads til fri afbenyttelse. Det er et bredt sortiment af proviant i Havnebistroens minimarked. Der kan du også bestille frisk morgenbrød. Der er busforbindelse med Horsens og Juelsminde, og færgeforbindelse med Endelave og Hjarnø 8-10 gange dagligt.


Maritimt

Snaptun havn, som ligger i sundet mellem Hjarnø og fastlandet, er todelt. Fiskerihavnen ligger mod sydøst og lystbådehavnen mod nordvest. Løbet går lige uden for havnen, og det er nemt at finde vej. Kommer du fra øst eller syd, tager du pejling på den røde stage ved Hjarnø Hage og følger så sundet nordvestpå, til du ser indløbet. Kommer du fra Horsens fjord, passerer du først mellem en rød og en grøn stage ved Alrø Hage, før du sætter kursen sydøstpå. Vær opmærksom på færgetrafikken. Under urolige vejrforhold kan strømmen i Hjarnø Sund opnå en fart på ca. 3 knob tværs af indsejlingen til Snaptun Havn. Gæstekajerne ligger direkte til bagbord og styrbord side straks du kommer på indersiden af molen, samt inderst i havnebassinerne. Langskibs fortøjning. Ellers benyttes ledige pladser mellem pæle med grønne skilte. Dybden varierer mellem 2 og 2,5 meter, og der er vand og strøm på broerne. Største skibe, der kan besejle lystbåhavnen: Længde 12 m, bredde 4,5 m og dybgang 3,0 m. Tværs over sundet, på Hjarnø, findes der også en ny gæstehavn (det lille billede). Der er 8-10 gæstepladser langskibs på ydersiden af molen, hvor det godt kan blive lidt uroligt. Du kan forhøre dig, om du kan ligge på en ledig plads inde i havnen. Her fortøjer du mellem pæle. Vær opmærksom på færgetrafikken. Du kan også ankre op på østsiden af havnen. I roligt vejr er det muligt at ankre op på nordvestsiden af Alrø. Gå ind fra sundet i Horsens Fjord mellem Alrø og Vorsø. Her kan du ankre på ca. 5 meters dybde. Men det lave omgivende land giver kun lidt læ for vinden, og bunden er blød, så det kan være vanskeligt at få ordentlig holdebund med ankeret. Du ligger bedst op mod fastlandet nord for Alrø i vinde fra nordvest til nordøst. DSU har udlagt bøjer på begge sider af den lange tange Lillestrand (55°50,12'N 10°01,49'E og 55°50,12'N 10°00,68'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 60 90 73 73, Havnefoged@snaptunsejlklub.dk (Snaptun Sejlklub)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart