Sundby Sejlforenings Havn

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Sundby ligger ved Kongedybet på østsiden af Amager blot 5 km fra Københavns centrum. Sundby Sejlforenings gæstehavn er derfor et attraktivt alternativ for dem, der vil besøge København. Fra havnen er der 10 minutters gang (ud ad hovedporten....

Generelt

Sundby ligger ved Kongedybet på østsiden af Amager blot 5 km fra Københavns centrum. Sundby Sejlforenings gæstehavn er derfor et attraktivt alternativ for dem, der vil besøge København. Fra havnen er der 10 minutters gang (ud ad hovedporten og til venstre) til Metrostation Øresund, hvorfra du på få minutter kan være på Kgs. Nytorv og lige midt i storbyen. Amager er en ø i Øresund på ca. 100 km². Den ligger tæt på København, og store dele af øen har bymæssig bebyggelse, selv om Dragør og Kastrup fortsat har landbrug, skov og naturområder. Desuden er øen omkranset af strande. Der er 196.047 indbyggere på Amager, og dette gør øen til Danmarks tættest befolkede. Administrativt er øen opdelt i Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Den Blå Planet er et udstillingsakvarium beliggende i Kastrup. Akvariet er opdelt i en række områder hvoraf de største udgøres af Oceaniet, Amazonas – Den sunkne skov, Koralrevet og Afrikas Søer. Anlægget indeholder 20.000 dyr – heraf 17.000 nyindkøbte – fordelt på 450 forskellige arter, og det var ved åbningen i 2013 Nordeuropas største. Syd for Sundby Havn ligger Amager Strandpark. Dette område består nu af en strand langs Amager Strandvej, en lagune, en ø og parkerne »10-øren« og »5-øren«. Øen er 2 kilometer lang, og lagunen er 400 meter på det bredeste sted. I alt er 4,6 kilometer afsat til badning og andre aktiviteter. Her findes også kiosker og cafeer og muligheder for at leje kajakker og dykkerudstyr. Der har været badestrand på Amagers østkyst siden 1930'erne, og København Kommune har genåbnet den gamle badeanstalt »Helgoland« som et minde fra denne periode. Sundby Sejlforening har sin egen restaurant i havnen og en brændstofpumpe med diesel. Inden for gåafstand findes kiosk, udlejningscykler, vaskeri (møntvask), benzin og flere større supermarkeder (ca. 5 min).


Maritimt

Indsejlingen til Sundby Sejlforenings havn sker fra Kongedybet. Fra den grønne bøje 1 sømil øst for havnen er der gravet en rende med en dybde på 2 meter. Denne er mærket med røde og grønne bøjer. To røde ledefyr (F R) lige ind på kurs 252°. Max. 3 knob i havn og rende. Gæstende både kan lægge sig overalt i havnen på ledige pladser. Største skibe der kan besejle havnen: Max. længde 13 m, bredde 5 m og dybgang 1,6 m. Et skilt på enden af broerne angiver bredden på båsene, men der er få pladser med en bredde på over 3 meter. Fortøjning med bagpæle. Havnepenge betales i automaten ved havnekontoret.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 32 59 35 80, havnen@sundby-sejlforening.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart