
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Århus er Danmarks næststørste by og ligger på Jyllands østkyst. Århus er mest kendt for sin Gamle By med en stor samling historiske bygninger. Hen over sommeren er der altid ekstra mange aktører i Den Gamle By, der forestiller at leve i en ....Generelt
Århus er Danmarks næststørste by og ligger på Jyllands østkyst. Århus er mest kendt for sin Gamle By med en stor samling historiske bygninger. Hen over sommeren er der altid ekstra mange aktører i Den Gamle By, der forestiller at leve i en anden tid. De laver mad, hugger brænde, strikker eller ekspederer kunder i butikkerne. Rundt om den Gamle By ligger der også en botanisk have. I gåafstand fra havnen, finder du Århus domkirke fra 1240 med Danmarks største kirkeorgel. For handlelystne er der gågader i Strøget og i Latinerkvarteret. Byen har også tivoli, dyrehave, koncertlokaler og flere spændende museer som MOMU (tidligere Moesgård Museum) syd for byen, med den mere end 2000 år gamle Grauballemand, og Aarhus Kunstmuseum, ARoS i Aarhus midtby. ARoS er med sine 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Domkirken og Vikingemuseet lokker de mere historisk interesserede til byen der blev grundlagt af vikingerne i 700-tallet. Byen blev bispesæde i 948 og har status som Danmarks næstældste by efter Ribe. Umiddelbart øst for havnen finder du det nye spændende område kaldet Aarhus Ø. Boliger, kollegier, kontorer, institutioner og butikker er her skudt op langs de nyanlagte kanalgader. Byen er godt tilrettelagt for cyklister, så her kan du bevæge dig miljøvenligt mellem de mange seværdigheder. De omkring ti enkelte foreninger orienterer ved skiltning og opslag om pladser og faciliteter til gæstesejlere i de forskellige afsnit af havnen. Bådklubberne har en fælles hjemmeside med kort og samlet information til gæstesejlere. Den informerer om bassin, faciliteter, priser, betaling og kontaktoplysninger inklusive hjemmesidelinks til de enkelte kluberne. Se direkte-linket her ved siden af. Bådelauget Krogen er med i Frihavnsordningen.Maritimt
Århus Lystbådehavn kan anløbes dag og nat. En fyrlinje i kurs 295° leder ind i havnen, men vær opmærksom på, at dette også er indløbet til de hurtiggående færger, så hold godt udkig og vær klar til hurtig manøvrering. Lystbådehavnen ligger helt inderst blandt Aarhus’ havne. Ydermolen er mærket med et rødt lys. Gæstepladser er mærket med grønne skilte, og dybden ligger på 2,5–4 meter. På langt de fleste pladser fortøjer du mellem pæle. Største skibe der kan anløbe havnen: Længde 15 m, bredde 5 m og dybgang 4,0 m.Kontaktinfo:
Aarhus Kommunes havnekontor: +45 41 85 91 41 (Ma–Fr 08–15 ), thkrb@aarhus.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















