Egå Marina

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Egå Marina ligger i udkanten af Århus, ca. 7 km nord for centrum. Busforbindelse til Århus linie 17. Køretid ca. 20–25 min. Busstop ved Marinaen. Ved havnens servicebygning findes et stort oversigtskort over Århus og omegn. På havnekontoret....

Generelt

Egå Marina ligger i udkanten af Århus, ca. 7 km nord for centrum. Busforbindelse til Århus linie 17. Køretid ca. 20–25 min. Busstop ved Marinaen. Ved havnens servicebygning findes et stort oversigtskort over Århus og omegn. På havnekontoret fås diverse turistbrochurer, kort, guider mv. Der er også kommet Aarhus Bycykler på Egå Marina. Bycyklerne er placeret foran havnekontoret. Cykelafstand langs bugten til Århus er 8 km – uden bakker. Denne moderne marina har alt, hvad du skal bruge af faciliteter. Her finder du både sejlmager, bådudstyrsforretning, optankningsmuligheder og en restaurant. På havnen finder du grillpladser med grillhytte til fri afbenyttelse af havnens gæstesejlere og autocampere, petanquebane og krabbebro for børnene. Egå kirke fra 1100-tallet med sit flotte kirkeskib er også et besøg værd, men det er Århus by, som trækker gæstende både til.


Maritimt

Havnen er fyrbelyst og kan anløbes dag som nat. Dybden i indsejlingen er 3,0 m og i bassinet 3,0–2,2 m – fartbegrænsning 3 kn. Der er god plads til evt. sejlmanøvrer i yderbassinet. Største skibe der kan anløbe havnen: Længde 20 m og bredde 5 m. Egå Marina har ca. 600 faste pladser, og der findes et antal ledige grønt skiltede pladser. Følg ellers anvisningerne fra havnefogeden. Fortøjning til broerne mellem hækpæle. Større både kan fortøje langskibs til broernes yderste T-stykker. Flydebro og udrustningskaj inderst i havnen er kun for kortere ophold. Kommer du sydfra, skal du holde godt fri af kysten ved Vejlby Hage syd for Egå Marina. Her ligger flere større sten som er afmærket med en øst-afmærkning uden lys. Indsejlingen er ellers fin, men vær opmærksom på det store område med ammunition fra 2. verdenskrig øst for Egå Marina. Dette er forbudt sejladsområde, men skal du nordpå til Kalø Vig, fører der en mærket rende med røde og grønne lysbøjer gennem feltet. Vær også opmærksom på den store grund på 2,5 meter, Ryes Flak, uden for Århus.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 86 22 55 51, mail@egaa-marina.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart