
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Danskerne kalder Årø for »Lillebælts perle«, og det er en titel. som skal forsvares mod de andre øer i nabolaget som Bågø og Brandsø. Set fra havnen er dette virkelig en idyl. Den lave moræneø har frodige strandenge beskyttet af diger. På ø....Generelt
Danskerne kalder Årø for »Lillebælts perle«, og det er en titel. som skal forsvares mod de andre øer i nabolaget som Bågø og Brandsø. Set fra havnen er dette virkelig en idyl. Den lave moræneø har frodige strandenge beskyttet af diger. På østsiden ligger Årø Kalv som omkranser en lang og grund lagune (se det lille billede nedenfor). Dette er et vigtigt yngleområde for søfugle. De mest basale forsyninger kan du købe på øens campingplads, som ligger lidt øst for havnen. Eller du kan tage færgen over til Årøsund. Havnen ligger i dejlige rolige omgivelser med gode faciliteter, både toilet, bad m.v. men også rekreative områder, hvor børnene kan lege, eller hvor man kan grille sin mad.Maritimt
Indsejlingen til Årø kan besejles både dag og nat. Årø Sund er godt fyrbelyst, og om natten får du også hjælp af de røde og grønne fyrlys yderst på molerne. Vær opmærksom på færgetrafikken over til Årøsund, og at der til tider kan gå kraftig strøm i sundet. I havnen kan du finde dig en ledig mærket plads ved en af flydebroerne, hvor dybden er på 2,5 meter. Fortøjning langskibs eller med bagpæle. Vær opmærksom på, at nogle af pladserne er reserveret fiskerbåde. Er du i tvivl, så spørg! Ønsker du en naturhavn helt for dig selv, kan du forsøge dig på østsiden af øen. Inde bag Årø Kalv ligger du fint, men strømrenden ind fra nord er smal, så tag det med ro og hold godt udkig. Respekter færdselsforbudet i yngletiden fra 01.03 til 15.07. I roligt, stabilt vejr kan du også forsøge dig på nordsiden af Årø, vest for den lille Bastholm. Her giver grundene nord for Årø læ for søen.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 21 34 94 77, +45 74 34 34 34, tmdrift@haderslev.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















