Assens

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Assens ligger på østsiden af Lillebælt, 5 sømil øst for Årøsund. Byen er gammel og har mange særprægede bygninger. Byens ældste hus fra 1575 finder du på adressen Korsgade 11. To andre kendte bygninger er Kogehuset og Toldbodhuset. Førstnæv....

Generelt

Assens ligger på østsiden af Lillebælt, 5 sømil øst for Årøsund. Byen er gammel og har mange særprægede bygninger. Byens ældste hus fra 1575 finder du på adressen Korsgade 11. To andre kendte bygninger er Kogehuset og Toldbodhuset. Førstnævnte blev brugt til at lave mad til skibsmandskaberne i havnen. På grund af brandfaren var det forbudt at tænde åben ild i de gamle træskibe. Vor Frue Kirke fra 1488 er Fyns næststørste, og indeholder malerier af kendte danske kunstnere. Bygningen er tydeligt inspirerede af nordtysk arkitektur. Assens har en miniby, hvor der hidtil er lavet modeller af ca. 60 af byens bygninger siden starten i 1990, og her kan du besøge værkstedet, hvor husene bliver skabt.


Maritimt

Indsejlingen til Assens sker fra nord. Gå på nord- og østsiden af Assens Rev, og følg så båkerne – om natten fyr (2 Iso R) – ind i havnen på kurs 171,2°. Både under 15 m fortsætter ind til lystbådehavnen inderst på vestsiden. Nordlige Havn er reserveret til fragt- og erhvervsskibe. I Mellemhavnen på kajen mod Gamle Pakhus kan lyst- og charterbåde, der er for store til Assens Marina, lægge til. Selv om der kan være lidt støj og uro herude, ligger du meget tættere på centrum end i lystbådehavnen. Midtermolen er indrettet med strøm og ferskvand til gæstesejlere, der er toilet, bad og wifi, som gæster har adgang til, når de køber et havnekort i det gamle pakhus. Fortøjning langskibs. I den inderste del af Mellemhavn findes et færgeleje til Bågøfærgen. Ydersiden af den første bro i Assens Marina er forbeholdt gæstepladser, men der er stadigvæk grønne/røde vendeskilte som skal respekteres. Gæster er også velkomne på øvrige pladser, der er markeret med grønne skilte. Bemærk dog, at der kan være skrevet en hjemkomstdato på et hvidt skilt. Man kan også ligge for enden af broerne, undtagen på bro D, som har en tværbro. Største skibe, der kan besejle Marinaen: Længde 15 m, bredde 5 m. I kraftig nordlig vind kan der være lidt uroligt ved gæstebroerne. Ca. 8 pladser er book-bare online, se link.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 64 71 35 80, +45 21 69 15 67, amba@assens-marina.dk (Assens Marina). +45 64 71 31 65 ma–fr 8–12, VHF 16, assenshavn@assens.dk (Assens Havn)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart