
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
For foden af Hammerknuden på Bornholms nordspids finder du Åsand Bugt med Sandvig strand, som er Nordbornholms mest populære badestrand. Sandvig strand er tæt på alting. Byen Sandvig med hoteller, pensionater, restauranter, butikker og busf....Generelt
For foden af Hammerknuden på Bornholms nordspids finder du Åsand Bugt med Sandvig strand, som er Nordbornholms mest populære badestrand. Sandvig strand er tæt på alting. Byen Sandvig med hoteller, pensionater, restauranter, butikker og busforbindelse er lige om hjørnet, og i nærheden ligger også campingplads og kiosk. Bliver du træt af at ligge og dase på stranden, så er Hammerknuden også altid en vandretur værd. De store gamle hoteller ved havnen i Sandvig er en vigtig del af miljøet. Turismen blev udviklet tidligt her, og særlig tyskerne strømmede til øen i de tidligste år. I starten af 1930’erne kom de første danske turister til Bornholm, og dengang var det denne del af øen, de foretrak.Maritimt
Åsand Bugt er en fin ankerplads i vind fra sydøst til vest. Selv når det blæser temmelig hårdt fra vest, er der roligt herinde. Kommer du til Bornholm efter en nat på havet, kan dette være et fint sted at slappe af, før du går på jagt efter en havneplads. For kommer du ind til Sandvig eller Allinge tidligt om morgenen, må du regne med at forhale og flytte rundt flere gange for at slippe folk ud. Planlægger du et togt vestover, og vinden står imod, så kan dette være et sted at vente på gunstigere vind. Bunden består som nævnt af sand. Men ind imellem findes der store sten. Så hold udkig, og gå helst ikke længere ind end til en dybde af 3 meter, før du ankrer op. Sandvig Havn ligger udsat men kan anløbes kun om dagen i lyst og sigtbart vejr. Gule bøjer markerer grund som man skal gå fri af i indsejlingen af havnen. Både med dybgang over 1,7 meter bør ikke anløbe havnen. Du bør også undgå havnen i kraftig pålandsvind. Tilsanding kan også forekomme. N- og NE-lige vinde kan give indtil 1 m højvande og W-lige vinde indtil 0,8 m lavvande. Gæstebåde lægger sig som regel langs indersiden af den østlige kaj, eller ved gæstebroen på den modsatte side, som lægges ud i sommerhalvåret. Lokal kendskab tilrådes af havnekontoret ved anløb af denne havn.Kontaktinfo:
Havnekontakt +45 56 92 23 26 vardagar kl. 8-16, sandvighavn@brk.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















