Bornholm - Helligdomsklipperne, Salne Bugt

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Kysten mellem Tejn og Gudhjem er måske den smukkeste på Bornholm. Her er der dybt helt ind til kysten, og en kølbåd kan sejle forbi kun på 30 meters afstand. Vær blot opmærksom på Rødstadskæret (1,2 m) sydøst for Helligdomsklipperne. Der er....

Generelt

Kysten mellem Tejn og Gudhjem er måske den smukkeste på Bornholm. Her er der dybt helt ind til kysten, og en kølbåd kan sejle forbi kun på 30 meters afstand. Vær blot opmærksom på Rødstadskæret (1,2 m) sydøst for Helligdomsklipperne. Der er afmærket i søkortet. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne” – der tilsammen udgør Helligdomsklipperne. Helligdomsklipperne fik deres navn allerede i middelalderen, da det lå et kapel her kaldet Trefoldighedskapellet. Man troede, at en hellig kilde ved foden af fjeldet havde helbredende kræfter. Specielt ved sankthanstid søgte mange mennesker til dette sted for at blive kureret for deres lidelser. I nyere tid har der nok knyttet sig mere romantiske forestillinger til dette område. Dette ser vi af navne som Capriklippen, Lyseklippen, Sorte Gryde, Kærlighedsbænken og Måneskinsklipperne. Især Sorte Gryde, hvor du kan trænge godt 60 meter ind, er populær blandt besøgende. Som sejlende kan du tage dette naturfænomen nærmere i øjesyn fra søsiden. I sommersæsonen afgår den lille båd M/S Thor flere gange dagligt fra Gudhjem til Helligdomsklipperne. Ligger du i Gudhjem, kan du tage denne båd den ene vej og gå tilbage til fods langs den gamle redningssti. Det tager ca 1½ time. I dag er der også Bornholms Kunstmuseum med sin arkitektur, sin enestående placering på klipperne og sin righoldige samling af bornholmsk kunst, som trækker besøgende til stedet. Ligger du for anker herude, kan du i stille vejr tage jollen ind til klipperne og trappen op til museet.


Maritimt

Selvom turistbåden fra Gudhjem lægger til ved Helligdomsklipperne, skal du afstå fra det. Men i stabilt vejr og fralandsvind kan du ankre op ud for dem og tage stedet nærmere i øjesyn ved hjælp af jollen. Det er bedre at ligge i Salne Bugt nærmere Gudhjem. Her ligger du fint i alle vindretninger bortset fra nordvest til nordøst, og der bliver temmelig fuldt her om sommeren. Men blæser det op fra nordlig retning, må du komme hurtigt ud af køjen og lette anker. Så bliver det hurtigt ubehageligt her.
Loading...
Legg til i favoritter
Kart