Doverodde

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Doverodde ligger vest i Limfjordens vestlige del i Thy og ud til farvandet syd om Mors, 12 sømil sydvest for Vilsund og 3 sømil vest for Agerø. Doverodde Havn er en lille frihavn med ca. 100 bådpladser beliggende smukt i det naturskønne omr....

Generelt

Doverodde ligger vest i Limfjordens vestlige del i Thy og ud til farvandet syd om Mors, 12 sømil sydvest for Vilsund og 3 sømil vest for Agerø. Doverodde Havn er en lille frihavn med ca. 100 bådpladser beliggende smukt i det naturskønne område ned til Limfjorden. Ved indsejlingen til havnen ses de 7.000–8.000 år gamle stenalderkystskrænter, og her findes landets største gruppe af gravhøje. Mere end 150 gravhøje findes i dette område, som også kaldes Oldtidskirkegården. Området omkring Doverodde byder på en varieret natur med fjord, mark, eng og rørskov. Her finder du et rigt fugle- og dyreliv. Doverkil, den inderste del af fjorden, er fredet og omgivet af strandenge og høje skrænter. Doverodde har også en fin badestrand, som ligger lige nord for lystbådehavnen. Stedets store attraktion er Limfjordscenteret, som holder til i den mere end 150 år gamle Doverodde Købmandsgård. Her finder du en permanent historisk udstilling, som viser det lokale erhvervslivs udvikling. Desuden arrangeres der løbende vandreudstillinger med lokale kunstnere. Er du heldig, oplever du lokale folkedansere som jævnligt optræder på Limfjordscenteret. 2 kilometer vest for havnen ligger Dover Plantage og Ydby Hede, et område med talrige gravminder fra bronzealderen. Har du cykel ombord, kan du tage en tur til Hurup, som er den største by i nærheden (5 km). Fra Doverodde Købmandsgård er der flere gange dagligt busforbindelse til Hurup. Dette er en livlig handelsby med spisesteder og gågade. Her kan du også bestige Thys højeste punkt (95 meter), som giver dig en vid udsigt til i hvert fald en snes kirker. En af disse er Vestervig kirke, hvor Liden Kirsten ligger begravet. Du kan læse mere om dette i havnebeskrivelsen for Agger. Havnens Bådelaug stiller sejlerstue med køkkenfaciliteter til rådighed, hvortil der forefindes bade- og toiletfaciliteter. Det tager kun ca. 5 min. at gå fra havnen til Købmandsgården hvor følgende er til rådighed: begrænset udvalg af købmandsvarer, handicaptoiletter og en restaurant. Kiosk og flere indkøbsmuligheder ligger 4 km væk.


Maritimt

Havnen kan anløbes dag og nat men kun i lyst og sigtbart vejr, da løbet ikke er fyrbelyst. Den 37 meter høje kornsilo ved Limfjordscenteret er et markant landmærke. Kommer du nordfra gennem Nees Sund, holder du dig midt i farvandet, til du ser havnen. Vær opmærksom på færgetrafikken over sundet. Kommer du fra øst, holder du dig på sydsiden af vestmærket, som ligger en sømil øst for Doverodde. Derfra styrer du lige på havnen. Maksimumsfart i havnebassin er mindste styrefart. Havnen har begrænset med plads, og gæstebåde lægger sig ofte langskibs på ydersiden af broen, eller ved afmærkede ledige pladser på indersiden. Her fortøjes der mellem pæle. Største skibe, der kan anløbe havnen: Længde 30 m og dybgang 2,3 m bør anløbe på yderside. Dybde i havnebassin er 1,9 m. .

Kontaktinfo:

Havnefoged: +45 23 35 50 56, hf@sydthybaadelaug.dk. Sydthy Bådelaug: +45 51 74 70 77, sydthybaadelaug@gmail.com
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart