Høllet, Langsodde, Bramslev

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Lige over for Mariager ligger to idylliske naturhavne. Høllet er navnet på den smalle vig, som skærer sig ind mod Kielstrup Sø. Den mere åbne vig mod vest kaldes Langsodde efter den odde, den ligger i læ for. Området omkring Kielstrup Sø er....

Generelt

Lige over for Mariager ligger to idylliske naturhavne. Høllet er navnet på den smalle vig, som skærer sig ind mod Kielstrup Sø. Den mere åbne vig mod vest kaldes Langsodde efter den odde, den ligger i læ for. Området omkring Kielstrup Sø er fredet og er et glimrende turterræn. Går man op ad vejen ca. 1 km i vestlig retning, kommer man til udsigtspunktet Lundshøj. Der går også en 2 km lang sti langs kysten til det gamle fiskerleje Stinesminde.


Maritimt

I vind fra vest til sydvest ligger du nok bedst i Høllet, mens bugten ved Langsodde er beskyttet mod vind fra nordvest til nordøst. Skoven tager kraften ud af vinden, og du kan sejle helt tæt til land, før du ankrer op. Bunden går stejlt op til 2 meter. Den første anløbsbro i Høllet er privat, og den må kun benyttes af ejeren og medlemmer af Hadsund og Hobro sejlklubber, men du kan spørge om lov til at ligge yderst på broen. Her er dybden 1,8 meter. Lige efter har du Høllet Bådelaug der tilbyder “gule” gæstepladser med langskibs fortøjning for enden af broen. Du har også adgang til toitter, strøm, vand og grillplads. Der kan nemt være grønt på de faste pladser med fortøjning mellem pæle, så kig endelig ind for en overnatning i smukke omgivelser. På indsiden af hovedbroen er vanddybden så lav at kun mindre både kan ligge til. På ydersiden (ved pæle) er vanddybden mellem 2.2 og 1.5 m. Ring evt. til bestyrelsen og hør hvordan gæsteplads situationen ser ud. Aktuelle telefonnumre kan findes i linket. Den eneste "hindring" ved anløb til havnen er en stor sten, som bådelauge forsøger at markere med en pæl. Sejler du fra Høllet rundt om odden, skal du beregne god afstand til land. En grøn stage markerer en 2,4 meter grund yderst på Langsodde. Ca. to sømil før Hobro ligger Bramslev Bakker. Også her er det muligt at ankre op i læ af de høje enebevoksede græsbakker på nordsiden af fjorden. Som i Langsodde ligger du bedst i vindretninger fra nordvest til nordøst. Der er god dybde tæt mod land. I dette området har Dansk Sejlunion (DSU) udlagt bøjer på disse positioner: 56°39,57'N 9°57,02'E, 56°38,86'N 9°56,80'E, 56°39,26'N 9°55,82'E og 56°39,15'N 9°55,44'E
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart