
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Dragør ligger på østsiden af Amager kun 12 km fra København centrum. Fra Dragør er der kun 7 sømil over til Malmö og Klagshamn. Stik øst for Dragør Havn strækker Øresundsbroen sig over til Sverige. Dragør har altid været en s....Generelt
Dragør ligger på østsiden af Amager kun 12 km fra København centrum. Fra Dragør er der kun 7 sømil over til Malmö og Klagshamn. Stik øst for Dragør Havn strækker Øresundsbroen sig over til Sverige. Dragør har altid været en søfartsby, og sidst i 1800-tallet var den landets tredjestørste. Byen voksede sig stor under det rige sildefiskeri i middelalderen og var en vigtig handelsby for Hanseaterne. I vore dage er der ikke meget tilbage af den slags aktiviteter. Turisterne og lystbådene har overtaget. Men det betyder ikke, at byen er mindre travl. Der drives fiskeri fra havnen, og sælges fisk over kajkanten. Dragør er et populært udflugtsmål, og om sommeren summer det af liv både i havnen og i de smalle gader, som omkranser de gamle skipperhuse. Der er hyppige busafgange til København, (45 min) fra Dragør stationsplads, eller du kan tage bussen til Lufthavnen og metroen videre mod byen.Maritimt
Dragør Gammel Havn kan anløbes både dag og nat, og det er her, de fleste gæstebåde ønsker at ligge. Kommer du nordfra, går du gennem Hollænderdybet forbi Nordre Røse Fyr (Oc(2)WRG.6s) og følger løbet, som er mærket med røde og grønne lysbøjer, til du kan dreje ind mod havnen. To hvide båkefyr (Iso.4s) på kurs 227,9° leder dig mod den gamle færgehavn, før to røde båkefyr (Iso.R.2s) leder ind på kurs 254°. Sejlrenden holder en dybde på 3,5 meter. Kommer du fra syd, orienterer du dig ved Drogden fyr (Oc(3)WRG.15s), før du følger Drogden rende. Yderbassin og inderbassin fungerer som kombineret fiskeri- og lystbådehavn med et antal faste pladser for lystfartøjer. Inde i havnen lægger du dig ved Café Espersen, hvor der er udlagt mooringliner for agterfortøjning på den østlige ende af Nordre Mole, eller på ledige pæle pladser markeret med grønt skilt. Største lystfartøjer der kan besejle havnen: Længde 23 m, bredde 7 m og dybgang 3,0 m. Dybden er 1,8–3,5 meter. El og vand på alle broer. Lystbådehavnen anduves ad den sydligste indsejling. To røde og to grønne stager med topbetegnelse leder ind gennem en gravet rende. Dybden i renden er 2,5 m. Som følge af tilsanding m.v. flyttes afmærkningen i indsejlingen til Lystbådehavnen eftersom farvandet forandrer sig. Dybden i havnen er 1,3–2,1 m. Gæstebåde kan fortøje i udlagte mooringliner for agterfortøjning ved kajkanten mod syd, langskibs ved ledige pladser på enden af broerne, eller på ledige pæle pladser markeret med grønt skilt. Nærmeste benzinstation ligger 500 m fra havnen, men du kan købe diesel fra stander på pontonbro i den tidligere færgehavn. Her er også spildevandspumpe til tømning af toilettank. Har du problemer med din båd, kan det meste ordnes her i Dragør. Havnen har værft, bedding (20 tons) slæbested, smed, mekaniker, dykkerassistance, og en 2 tons kran.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 32 89 15 70, havn@dragoer.dk
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















