Ebeltoft Havn, Ebeltoft Skudehavn

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Ebeltoft ligger på det sydlige Djursland, inderst i Ebeltoft Vig. Byen er kendt for sine smalle gader, sine stokroser, sine bindingsværkshuse og ikke mindst det lille kønne rådhus. Her er det hyggeligt at slentre i gaderne, mens man sutter ....

Generelt

Ebeltoft ligger på det sydlige Djursland, inderst i Ebeltoft Vig. Byen er kendt for sine smalle gader, sine stokroser, sine bindingsværkshuse og ikke mindst det lille kønne rådhus. Her er det hyggeligt at slentre i gaderne, mens man sutter på et hjemmelavet bolsje eller mærker lugten af friskt bagværk. Nede i havnen ligger fregatten »Jylland«, som er restaureret. Det er verdens længste træskib. De mindste kunne måske have glæde af byens dukkemuseum. Ebeltoft er en særdeles populær turistby, og her har du indkøbsmuligheder af alle slags. Dagligvarebutikker og bådudstyrsforretninger, samt gode spisesteder ligger i gå-afstand fra havne. Vær venligst opmærksom på åbningstiderne for Trafikhamnen havnekontor ifølge hjemmesiden, idet havnen ikke har betalingsautomater til betaling af havneafgifter og køb af kort til toiletter, bad og andre faciliteter. I Skudehavnen betales havnepenge i automaten ved havnekontoret. Toiletter og baderum findes både i Skudehavnens nordlige og sydlige ende. To vaskemaskiner og en tørretumbler findes i havnens sydlige ende. Fælleshuset med køkken er åbent for gæster til kl. 22. Terrassen foran bruges ofte som grillplads. For adgang til disse faciliteter bruges dagskode.


Maritimt

Ebeltoft Havn består af to adskilte bassiner, Trafikhavn med grønskiltede gæstepladser for lystbåde og den lille Fiskerihavn syd for Trafikhavnen. N for Trafikhavnen ligger Træskibshavnen, der ejes af den selvejende institution »Fregatten Jylland«. S for Fiskerihavnen ligger Ebeltoft Skudehavn der også har gæstepladser for lystbåde. TRAFIKHAVNEN: Du fortøjer på ledige pladser med grønt skilt med stævnen mod molen og agterfortøjning til pæle eller langskibs langs kajen på sydsiden af bassinet. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 45 m, bredde 10 m og dybgang 4,3 m. SKUDEHAVNEN: Du ser denne havn i billedets baggrund. Du ligger på dybder mellem 2,5 og 3 meter med stævnen mod broen og agterfortøjning til pæle på de ledige pladser med grønt skilt. Permanente faste gæstepladser findes desuden med langskibs fortøjning for enden af alle broer. Største skibe der kan anløbe havnen: Længde ca. 15 m, bredde 5 m og dybgang 2,7 m. Havnene kan anløbes dag og nat, men det kan være lidt vanskeligt at finde det rigtige indløb. Tag udgangspunkt i den grønne bøje midt i Ebeltoft Vig vest for byen og nordvest for den lange grund, som kaldes Sandhagen. Derfra leder en næsten 400 meter lang og 30 meter bred graved rende ind til Trafikhavnen på kurs 92°. Efter at have passeret den sidste, grønne stage går du til Trafikhavnen eller stik sydover mod Skudehavnen. Hold godt klar af grundene langs land. En anden og mere direkte rute til Ebeltoft Skudehavn finder du på kurs 104° fra den grønne bøje nordvest for Sandhage. To fyr, der viser rødt, fast lys, holdt overet, leder direkte ind til havnen.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 86 34 31 24, +45 20 33 59 87, ebeltofthavn@syddjurs.dk (Trafikhavn), +45 40 16 75 54 kl. 8-10 15/6–31/8 (andre tidspunkter ifølge hjemmesiden), mail@skudehavn.dk (Skudehavn)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart