
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Gilleleje ligger ved Sjællands nordligste spids 17 sømil nordøst for Hundested og 12 sømil nordvest for Helsingør. Foruden at være en aktiv fiskeriby kan Gilleleje byde på fine strande med blåt flag, en varieret natur og nærhed til Københav....Generelt
Gilleleje ligger ved Sjællands nordligste spids 17 sømil nordøst for Hundested og 12 sømil nordvest for Helsingør. Foruden at være en aktiv fiskeriby kan Gilleleje byde på fine strande med blåt flag, en varieret natur og nærhed til København. Der er 500 meter til dagligvarebutik, bager og slagter. Besøg Fyrhistorisk Museum på Nakkehoved, Gilleleje Museum med bla. Skibshallerne og museets Isefjordsbåden Vilhelm, som i dag ligger fortøjet ved Kanalen i Gilleleje Havn. Man kan også køre veterantog langs den nordsjællandske kyst fra Græsted til Grønnehave. Turen kan også køres i modsat retning fra Grønnehave mod Græsted. Torsdag aftener kan man køre fra Græsted via Gilleleje til Hornbæk. Find mere information på veterantoget.dk. Der er en afvekslende tur, hvor man kommer gennem skov, åbent land og større og mindre provinsbyer. Man kan på samme billet stå af eller på undervejs og dermed opleve strande eller byer med gode spisesteder undervejs. Vil man opleve naturen tæt på havnen, kan man bl.a. se Gilbjerg Skrænter og Nakkehoved Fyr mod øst, eller følge stierne ved stranden, der alle giver mulighed for en smuk udflugt med havudsigt. Man kan starte ved ankeret på stejlepladsen og følge i filosof Syden Kierkegaards fodspor ved at følge skiltene.Maritimt
Røde (Fl R 3s) og grønne (Fl G 3s) fyrlys leder ind. Vær opmærksom på grunden på 2,5 meter en halv sømil nordvest for havnen. Den er markeret med et sydmærke, men er ikke fyrafmærket. Det er de røde og grønne koste foran indløbet heller ikke (se korttegningen). I kraftig pålandsvind (kuling eller mere) kan der stå en ubehagelig sø over hele Gilleleje Flak helt ud til Ostindiefarergrund. Fra ydermolerne fører et 40 m bredt løb ind gennem Yderhavnen til bassinerne. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 40 m, bredde 9 m og dybgang 3,7 m. Om sommeren er havnens W-lige bassin reserveret til gæstebåde. Her ligger du tæt på fiskerne, og det hele kan til tider virke lidt kaotisk. Men takket være havnefogedens gode organisatoriske indsats, finder du næsten altid en plads. Dybden herinde er 2,5–3,5 meter. Fortøjning sker langskibs langs kajerne eller med hækanker ved den inderste bro. Du kan også ligge på ledige pladser mellem pæle i lystbådehavnen eller langskibs for enden af broerne.Kontaktinfo:
Havntelefon: +45 48 30 16 63, Havnevagt +45 40 16 66 63, gillelejehavn@gmail.com
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















