
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


+1
Generelt
Helsingør Nordhavn er en stor moderne marina nord for Helsingør centrum i den nordlige munding af Øresund. Her er sundet smallest, og afstanden til Helsingborg i Sverige er mindre end 2 sømil. Havnen ligger mellem Kronborg Sl....Generelt
Helsingør Nordhavn er en stor moderne marina nord for Helsingør centrum i den nordlige munding af Øresund. Her er sundet smallest, og afstanden til Helsingborg i Sverige er mindre end 2 sømil. Havnen ligger mellem Kronborg Slot (til venstre i det lille billede) på den ene side og et levende bymiljø på den anden. Helsingør er præget af et moderne forretningsliv, men mange af byens gader stammer fra middelalderen på Erik af Pommerns tid. Det var ham, der indførte Øresunds-tolden, som skaffede den danske krone store indtægter. Kronborg ligger der nu som et minde om Danmarks stormagtstid og har et stort museumstilbud. Kulturværftet er et kulturhus, der rummer Nord-sjællands største scene, et spisehus, udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, museum og bibliotek. M/S Museet for Søfart modtog stor omtale og anerkendelse i både ind- og udland efter byggeriet, og det var især museets spektakulære arkitektur, der fik opmærksomhed. Af National Geographic blev museet omtalt som »One of 10 museums to travel to for their stunning structures.«Maritimt
Helsingør Havne består af den smukt beliggende lystbådehavn Helsingør Nordhavn og af Helsingør Havn, der på en gang er både kulturhavn, erhvervshavn og krydstogtshavn. Helsingør Nordhavn ligger på nordsiden af Kronborg Slot, og slottet kan bruges som landmærke. Om natten får du hjælp af fyrene på molearmene. Indløbet vender mod sydøst og markeres af et rødt (Fl R 3s) og et grønt (Fl G 3s) fyr. Kommer du fra nord, kan du først holde dig i grøn sektor fra Kronborg Fyr (Oc 2 WRG 6s), før du drejer mod vest ind i havnen. Strømmen går stærkt gennem denne del af sundet og kan sætte med op til 3 knob. Retningen er som regel nordvestlig, men kan også slå om til sydøst. På vej til havnen skal du være meget opmærksom på trafikken gennem sundet. Respekter trafikseparationszonerne, og hold dig mest muligt langs land og klar af erhvervstrafikken. Færgerne, som besejler sundet, tager ringe eller ingen hensyn til lystbåde, så her gælder det om at følge godt med. I Nordhavn lægger gæstesejlere sig langskibs yderst på den nordligste bro. Ellers kan du lægge dig på ledige pladser mellem pæle mærket med grønne skilte. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde ca. 25 m, bredde ca. 6 m og dybgang ca. 3 m. Dybden i havnen er 1,8–3,8 meter. Fra sæson 2026 betales havnepengen via TallyWeb for bro 2–25. Scan QR-koden på Tally-standeren på broen med dit mobilkamera. Den øvrige del af havnen benytter Tally-automaten ved havnekontoret. Lystbåde over 15 meter kan efter aftale med havnevagten anløbe Helsingør Havn. Her fortøjes der langskibs ved broerne nordligst i havnen. Vær opmærksom på færgetrafikken.Kontaktinfo:
Havnetelefon Helsingør Havn og Nordre Havn: +45 49 28 10 80 (Havnekontoret), +45 25 31 10 80, havnevagten@helsingor.dk (Havnevagten)
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















