Grenaa Marina

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Grenå ligger på østsiden af Djursland, næsset eller »næsen« på østkysten af Jylland. Dette er en vigtig færgehavn med afgange til Varberg i Sverige og Anholt. Lige ved lystbådehavnen ligger Kattegatcenteret, som er et moderne akvarium. Akva....

Generelt

Grenå ligger på østsiden af Djursland, næsset eller »næsen« på østkysten af Jylland. Dette er en vigtig færgehavn med afgange til Varberg i Sverige og Anholt. Lige ved lystbådehavnen ligger Kattegatcenteret, som er et moderne akvarium. Akvariet indeholder adskillige saltvandsakvarier med fisk fra danske og udenlandske farvande. Der er bl.a. store hajer, og et udendørs bassin med sæler. Dansk Fiskerimuseum og Djursland Museum ligger i Søndergade. Havnen er hyggelig og ligger centralt, så den er meget besøgt. I byen centrum, 2 km fra havnen, er der et net af gågader med gode muligheder for shopping og dagligvarehandel. På Torvet, hvor byens tre gågader mødes, er der caféliv og udeservering og indimellem levende musik om sommeren. Grenaa kirke fra år 1300 ligger også på torvet. Den har gennemgået en større renovering i 2001 og blev udstyret med et af Nordeuropas bedste orgler. Kirken har også et klokkespil bestående af 42 bronzeklokker. Der går bus til Djurs Sommerland, som har mange attraktioner for små og store børn.


Maritimt

Vær opmærksom på Kalkgrund nord for havnen. Grenå havn er forbeholdt færger, som der er mange af, og anden erhvervstrafik. Lystbådehavnen ligger længere mod syd. Havnen har 400 pladser, og selv om der er mange anløb i sæsonen, finder du som regel en plads. Havnen kan anløbes dag og nat. Strømmen følger kysten og skifter med tidevandet hver sjette time. Nordgående strøm er fremherskende og kan løbe med op til 2 knob i sydlig vind. Indløbet til lystbådehavnen er mærket med grønt og rødt fyr. Hold dig lige mellem molerne for at undgå tilsanding. Se billedet. En grøn bøje ved den nordlige mole markerer sandbanke 2 meter. Både på over 14 m benytter sig af gæstekajen på indersiden af molen. Der er også nogle faste gæstepladser inderst i bassinet, også til store både. Ellers benyttes mærkede ledige pladser rundt om på broerne, hvor der fortøjes mellem pæle. Dybden svinger fra 2,5–3,2 meter.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 86 32 72 55, havn@grenaamarina.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart