Ishøj, Vallensbæk

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Ishøj og Vallensbæk, såvel som Hundige og Brøndby er bydelerne i Storkøbenhavn. Afstanden til Københavns centrum er kun 15 km. (20 minutter med S-tog). Ishøj bestod i mange år af tre små landsbyer, som lå lidt inde i landet. Men nu er et »n....

Generelt

Ishøj og Vallensbæk, såvel som Hundige og Brøndby er bydelerne i Storkøbenhavn. Afstanden til Københavns centrum er kun 15 km. (20 minutter med S-tog). Ishøj bestod i mange år af tre små landsbyer, som lå lidt inde i landet. Men nu er et »nyt« Ishøj skudt op ude ved stranden, hvor byggeaktiviteten har været stor de seneste år. 37 km cykelstier fører ind i disse grønne områder, og dette har bidraget til, at Ishøj har fået tilnavnet »Den Grønne Port til København«. Havne-kontoret tilbyder udlejning af cykler. I Ishøj Idræts- og Fritids-center kan aktive besøgende spille fodbold, badminton, tennis, petanque eller dyrke andre aktiviteter, som passer til både store og små. Fra havnen er der kun 200 meter til badestranden. Havnens nærmeste nabo er det internationalt kendte kunstmuseum ARKEN. Museet viser ikke kun kunst indendørs, men i hele området omkring havnen, og på stranden er der opstillet masser af udendørs kunstværker. De to havne er attraktive gæstehavne, bl.a. fordi der i feriesæsonen kører bus direkte til et indkøbscenter, plus at der går S-tog til København hvert 10. minut. Ishøj Havn råder over sejlmager, forretninger, kiosk, vaskeri, restauranter, værksted og andre former for maritime erhvervsdrivende. Næsten alle har åbent året rundt. Vallensbæk Havn byder på alle moderne faciliteter, bl.a. meget fine toilet- og badeforhold på begge halvøer, restaurant og klubhus hvor gæstesejlere også er velkomne.


Maritimt

Køge Bugt Strandparks centrale havn betsår af to selvstændige lystbådhavne. Vallensbæk havn har 630 pladser og er igen delt op i to havneøer, »Krabben« og »Muslingen«. Ishøj havn har ca. 600 pladser og er igen opdelt i to dele – »Søhesten« og »Hummeren«. Hvis du ikke er stedkendt, anbefales du kun at anløbe om dagen på grund af talrige bundgarnsstader ved havnen. Tilsanding kan forekomme. Oplysning om besejlingsforholdene kan fås på havnens webside og ved kontakt til havnekontoret. Som der er tilfældet med alle havne i Københavnsområdet, er de fleste pladser optaget af lokale både. Men gæstebåde kan benytte ledige pladser med grønne skilte. Største skibe der kan besejle havnen: Mellem pælene ved broerne: Længde 16 m og bredde 4,6 m. På ydersiden af de S-lige broer: Længde ca. 25 m. Fortøjning langskibs eller med bagpæle. Dybden i havnen varierer mellem 1,5 og 3 meter.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 43 73 00 04, havnekontor@ishoj-havn.dk, havnefoged +45 51 24 75 05, havnefoged@ishoj-havn.dk (Ishøj), +45 43 54 35 75, havnekontor@vallensbaekhavn.dk, havnefoged +45 30 54 07 05, havnefoged@vallenbaekhavn.dk (Vallensbæk)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart