
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Østerby er en flot havn på Læsøs østside og er først og fremmest en havn for øens moderne fiskeflåde. Desuden har marinaen fra 1983 plads til ca. 220 lystbåde. I området rundt om havnen er der flere spisesteder, og er du træt af bådelivet, ....Generelt
Østerby er en flot havn på Læsøs østside og er først og fremmest en havn for øens moderne fiskeflåde. Desuden har marinaen fra 1983 plads til ca. 220 lystbåde. I området rundt om havnen er der flere spisesteder, og er du træt af bådelivet, findes der en kro med overnatningsmuligheder. Ønsker du at se mere af øen, kan du tage bussen til Byrum eller Vesterø havn. Eller du kan leje cykel og tage om på sydsiden af Læsø til det grunde område, som kaldes Rønnerne. Ca. 100 kvadratkilometer ligger tørt ved lavvande. I århundreder har dette område været brugt til græsgange, saltudvinding og indsamling af fugleæg. Der findes stadig bopladser, som blev benyttet af folk, der ernærede sig på denne måde. Turisterhvervet på øen bruger nu dette område, og der er lagt op til mange spændende aktiviteter. Her kan du udforske Rønnernes specielle flora og fauna. Men først og fremmest passer Læsø til dem, som ønsker fred og ro.Maritimt
Lystbåde skal benytte Østerby Havns marina, som ligger i den vestlige del af havneområdet og har plads til 220 både. Resten af havnen er forbeholdt arbejdsfartøjer. Havnen kan anløbes nat og dag og ligger fint for bådturister, der vil hurtigt nord- eller sydpå til/fra Norge eller Sverige. Vær opmærksom på minefaren nordvest for havnen (se søkortet) og Engelskmandsbanken nord for havnen. Her ligger der en grund på 0,9 meter. Den røde bøje på Engelskmandsbanke i pejling retvisende 191° markerer indsejlingen til havnen mod grundene mod E. Indsejlingen er ellers god, men frarådes i vind over 20 knob fra nord, da søen i indløbet let kan slå tilbage. Om natten kan du tage pejling på fyret på molen. Dybden i havnen er på mellem 3 og 3,5 meter. Du fortøjer med stævnen mod broen og agterfortøjning til pæle eller langskibs langs broerne. Om sommeren bliver pieren midt på billedet også benyttet af lystbåde. Den er ellers forbeholdt fiskefartøjer. Her finder du også diesel og aftømningsplads for toiletter. I stabilt og rolig vejr kan du lægge dig på svaj nordvest for havnen. Låen: I godt vejr kan du besøge sydsiden af Læsø. Kommer du nordfra, passerer du først Syrodde fyr, som markerer Læsøs nordøstre spids. Sørg for god klaring til land, f. eks. ved at pejle på BYB-mærket. Sydvest for dette ligger Flyndergrund og Knobgrund, og lidt længere sydpå ligger Mellemflak. Vær specielt opmærksom på 0,3 meter grunden ved Ålebjerg Dyb. Gå ind mellem denne og Mellemflak. Så er du i det område, som kaldes Låen. Her kan du ankre op.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 20 24 80 27, +45 98 49 80 27, oesterbyhavn@laesoe.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















