
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Strandby ligger inden for Hirsholmene, ca. 4 sømil nord for Frederikshavn, og har været en fiskerby siden middelalderen. Den gang gik man ud på havet direkte fra stranden i åbne både. Den nuværende havn blev påbegyndt i 1893 og er i stadig ....Generelt
Strandby ligger inden for Hirsholmene, ca. 4 sømil nord for Frederikshavn, og har været en fiskerby siden middelalderen. Den gang gik man ud på havet direkte fra stranden i åbne både. Den nuværende havn blev påbegyndt i 1893 og er i stadig udvikling. Som fiskerihavn er Strandby havn nu blevet lige så vigtig som Frederikshavn. Gå en tur i den gamle bydels snævre gader, og mærk den gamle fiskerbys atmosfære. Eller oplev fiskeauktionen og det moderne konsumcenter – og køb frisk fisk til aftensmaden i et af de små fiskehuse. Strandby kirke fra 1966 er tegnet af Jakob Blegvad, tydeligt inspireret af den franske arkitekt Le Corbusier. Den er udformet, så den minder om en fiskekutter, med sejl (taget) og styrehus (tårnet). Den er opført i hvidkalket murværk, med tag af limtræ og med farvet råglas i vinduerne. Der er gode indkøbsmuligheder i byen, som kan være særdeles livlig i fiskesæsonen. Nogle af østkystens bedste badestrande finder du lige nord for havnen, og har du lyst til at besøge Skagen, så tager det kun en lille halv time med regionaltog fra Strandby.Maritimt
Strandby Lystbådehavn er en af Kattegat-kystens nyeste lystbådehavne med plads til 140 både, hvilket giver rigeligt med plads til både fastliggere og gæstesejlere. Lystbådehavnen er i den sydlige del (Sydhavnen), hvor der fortøjes mellem pæle på pladser, der er mærket som ledige. Havnen kan anløbes dag og nat. Havnefyrene viser vejen ind på kurs 252,7°. Dybden i renden er på 4,5 meter, men den kan sande til igen efter storm. Vær opmærksom på strøm på tværs af indsejlingen ved kraftig vind samt bundgarn op til 2 sømil ud fra kysten. Ca. 1,1 sm ENE for havnen er udlagt en rød/hvid lysbøje og ca. 0,5 sm fra molehovederne er udlagt en rød lysbøje. Det kan virke fristende at ankre op mellem Hirsholmene og Strandby, men der er ankringsforbud i hele dette område. Se markeringen i søkortet.Kontaktinfo:
Havnetelefon: + 45 98 48 22 59 / +45 40 44 78 12, mail@strandbyhavn.dk
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















