Mommark Camping og Marina

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Mommark ligger på østsiden af Als ved Lillebælt, 4 sømil syd for Fynshav. I sommerhalvåret går der færge til Søby på Ærø herfra. De to små »fyr« på molerne er karakteristiske landemærker. Mommark er et godt sted for lystfiske....

Generelt

Mommark ligger på østsiden af Als ved Lillebælt, 4 sømil syd for Fynshav. I sommerhalvåret går der færge til Søby på Ærø herfra. De to små »fyr« på molerne er karakteristiske landemærker. Mommark er et godt sted for lystfiskere. Det spændende fiskevand strækker sig over ca. 2 km kyst, hvor der kan fiskes med både spinder og flue. Sæsonen for ørreder er: Marts til maj og september til november. Fladfisk primært fra sidst i april til medio juli og igen fra medio august til medio november. Torsk fiskes fra april til juni og igen fra oktober til november. Eventyret med hornfisk ligger primært i perioden maj til juni. Der er en meget flot og uspoleret natur omkring Mommark, der henvender sig til vandreren som ikke kræver flotte stier og planerede veje, men derimod glæder sig over naturstier (trampestier) og muligheden for at studere naturen i fred og ro. Alsstien går hele vejen rundt til Fynshav eller Drejet. Der er kun få km til Galleri Eje, der indehaves af den kendte multi-kunstner Thomas Eje. Men lige så interessant er det at besøge Dansk Glaskunst i Høruphav (kun ca. ti minutter fra Mommark). Mommark Marina tilbyder nu sine gæster en helt nyopført servicebygning, med toilet, bad og køkkenopholdsrum. Der er etableret grillpladser med udsigt ud over marinaen. Marinaen har sit eget røgeri og sin egen lille café. Fra cafeen er der direkte udsigt til marinaen og den tilhørende private badestrand som er »Blå-Flag-strand«. Fra Marinaen er der direkte busforbindelser til Sønderborg.


Maritimt

Indsejlingen til Mommark sker fra nord i en gravet rende med 3 meters dybde. Der står et rødt fyr (F R) på den østlige mole. Vær opmærksom på at strømmen kan være stærk her parallelt med kysten, og at havnen bliver meget urolig i stærk nordlig vind. Vær også opmærksom på sandbanken, som strækker sig nordpå fra den østlige mole. Forsøg dig ikke med genvej, hvis du kommer østfra, men gå på nordsiden af den røde bøje nord for havnen. Havnen kan anløbes dag og nat. Havnen er ombygget og har 60 gæstepladser. Dybden i havnebassinet er 2–4 m. Der er strøm på alle anløbsbroer, og mulighed for vand på de fleste. Du fortøjer i båse, og større både med højt fribord kan lægge sig langskibs ved det gamle færgeleje. Her er kajkanten ujævn så hold kuglefenderne parat. Der er ankerplads uden for havnen ved W-lige vinde.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 74 40 77 00, info@mommarkmarina.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart