Nykøbing (Mors)

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Nykøbing ligger på Mors i Limfjorden 16 sømil nordøst for Oddesund og 18 sømil sydvest for Aggersund. Byen bliver første gang nævnt som købstad i 1299 og er den ældste af de tre danske byer med navnet Nykøbing. 5 km fra Nykøbing ligger Jesp....

Generelt

Nykøbing ligger på Mors i Limfjorden 16 sømil nordøst for Oddesund og 18 sømil sydvest for Aggersund. Byen bliver første gang nævnt som købstad i 1299 og er den ældste af de tre danske byer med navnet Nykøbing. 5 km fra Nykøbing ligger Jesperhus Blomsterpark, Skandinaviens største blomsterpark med mere end en million blomster og et stort legeland. Desuden er der en 5000 m2 indendørsafdeling med 4D-kino, en »Tarzansti« og en dyrehave med fritgående dyr, som gæsterne kan være med til at fodre. Axel Sandemose blev født i byen, og hans berømte Jantelov ses på en bygning i Færkenstræde. Dueholm Kloster i Nykøbing er byens ældste bevarede bygning, som blev grundlagt af Johanitterordenen i 1371. Museet fortæller morsingboernes historie fra de første jægere og frem til 2. verdenskrig. Der er åbent året rundt med museumsbutik, udstillinger og en fin have. Ude ved broerne er der grillpladser med borde og bænke, der gerne må benyttes af gæstesejlere. Gæster er også velkomne i klubhuset. Gågaden, spisesteder, supermarkeder, havnekøbmand »Ibsen«, slagter, busterminal, turistkontor der har udlejning af cykler mm – alt ligger i gå-afstand.


Maritimt

Den fyrbelyste havn kan anløbes dag og nat. Fra løbet gennem Sallingsund følger du båkerne (om natten ledefyr) ind i havnen. Først røde ledefyr (F R) på kurs 345°, derefter grønne ledefyr (F G) på kurs 323,6°. Den 4,5 m dybe indsejlingsrende er på E-siden afmærket med en gul/sort/gul spirtønde med W-topbetegnelse samt røde og grønne tønder. Inde i havnen kan du lægge dig langskibs på ledige pladser mærket med grønt skilt langs kajen i Nordhavnen eller ved bro A, B, C eller D (Morsø Sejlklub & Marina). Fortøjning ved broerne med bagpæle. Dybden i lystbådehavnen er 2–3 meter. Betaling for ophold (havnepenge) foregår via Tallyweb. I tidsrummet mellem kl. 9 og 16, kan der foretages gratis midlertidige ophold i havnen.

Kontaktinfo:

Havnetelefon +45 26 80 11 21, post@msogm.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart