
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Stavns Fjord nordøst på Samsø er et specielt område. Afgrænset af det lange, smalle Besser Rev mod øst og krydret med små øer virker det som en bådejers paradis. En hage ved det er, at der er meget grundt her, og da alle øerne er reservater....Generelt
Stavns Fjord nordøst på Samsø er et specielt område. Afgrænset af det lange, smalle Besser Rev mod øst og krydret med små øer virker det som en bådejers paradis. En hage ved det er, at der er meget grundt her, og da alle øerne er reservater, kan du heller ikke gå i land. Stavns Fjord er et såkaldt Ramsar-område, og altså en vigtig raste- og fourageringsplads for vadefugle. Går du ind til landsbyen Langøre, er der busforbindelser til resten af Samsø. Du kan også leje cykler her. Nærmeste større landsby er Mårup (5 km) og Nordby (7 km), hvor der er gode indkøbsmuligheder. På havnen finder du et spisested og røgeri, der har åbent hver dag frem til slutningen af august. Du kan også bestille frisk morgenbrød i det lille havnekontor og online. Et lille udvalg af dagligvarer kan købes i kiosken.Maritimt
Stavns Fjord anløbes nordfra mellem to bøje-par vest for Kyholm og øst for Lilleøre på kurs 176°. Kommer du fra Ballen eller Storebælt, kan du prøve Lindholm Gab syd for øen Lindholm og nord for de to grønne bøjer nordøst for Besser Rev. Følg med på ekkoloddet, da farvandet i visse områder er meget grundt. Der er ingen fyrbelysning, så Stavns Fjord kan kun anløbes om dagen. I denne særprægede fjord har du flere ankringsmuligheder. Ønsker du at ligge tæt på »civilisationen«, ankrer du op mellem Langøre og Lilleøre ved indløbet af fjorden (se billedet). Her ligger der et par bøjer fra Dansk Sejlunion. På denne naturligt beskyttede ankerplads er dybderne 2–5 meter. Der skal påregnes tungt ankergrej med vindstyrker over 10 m/s, da bunden er meget blød. Der kan ligge op til 40–50 både her i højsæsonen. Der er kort vej til Langør med tilhørende herligheder. De mere dristige og folk med en båd, som ikke stikker mere end 1,8 meter, kan forsøge at følge strømrenden længere ind i Stavns Fjord. Den er umærket, og vandet er som regel så klart, at du kan navigere ved at se grundene på begge sider. I Stavns Fjord er det forbudt at sejle med motordrevet fartøj med højere hastighed end 5 knob. Kommer du helt ind til Hjortholm, har du som regel pladsen for dig selv. Men havnen er åben for vind fra syd. Langøre Havn har ca. 4.000 gæsteanløb årligt. Havnen bliver det meste af året brugt af de lokale bundgarnsfiskere til fiskeri i fjorden og kystnært fiskeri. Havnen, som ejes af Samsø kommune, består af et kajanlæg med anlægspladser på S- og W-siden samt af 2 bassiner SW herfor. Yderbassinet har egen indsejling. Gæstesejlere kan benytte den S-lige og E-lige bro, samt betonkajen. Der fortøjes langskibs eller mellem pæle ifølge kortet.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 86 59 12 03, havne@samsoe.dk
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















