Tunø

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Tunø ligger mellem Samsø og fastlandet, 15 sømil sydøst for Århus. Øen er en virkelig idyl. At slentre rundt her en varm sommeraften, er en fantastisk oplevelse. Hele øen er fredet, og der hviler en egen ro over landskabet. Tunø har en sjæl....

Generelt

Tunø ligger mellem Samsø og fastlandet, 15 sømil sydøst for Århus. Øen er en virkelig idyl. At slentre rundt her en varm sommeraften, er en fantastisk oplevelse. Hele øen er fredet, og der hviler en egen ro over landskabet. Tunø har en sjælden, smuk og afvekslende natur med stejle klinter, strandenge og helt urørt mose og skovarealer. Det højeste punkt er Bjerget med sine 24 meter. Der findes ingen biler på øen, men du kan en gang imellem støde på en traktor. I dag har Tunø 118 fastboende. Det afholdes en årlig musikfestival i slutningen af juni. Kartofler og andre grøntsager kan købes i nærheden af havnen ved at lægge penge i en kasse. Ellers findes der en købmand lidt længere inde på øen. Der går færge til Hou på fastlandet. Tunø kirke fra 1300-tallet fungerer både som kirketårn og fyr, og i folkemunde hedder det, at præsten sover med fyrmesterens kone. Dette var rigtigt helt frem til 1903, hvor præsten stadig var tilsynsførende for fyret.


Maritimt

Havnen kan anløbes dag og nat. Foruden fyrtårnet på øen får du også hjælp af et rødt fyrlys på molen, men det kan være svært at se, når lysene på havnen er tændt. Røde og grønne bøjer ligger ude i sæsonen (01.04.–15.11.) og leder vej gennem den 3,5 meter dybe rende ind til havnen, som kan blive ganske fuld om sommeren. Hele det vestre havnebassin er beregnet til gæster. Dybden herinde er fra 2,5–3,5 meter, og du ligger langskibs ved broerne midt i havnen eller mellem pæle ved broen mod syd. Kommer du fra nord, skal du gå godt klar af Tunø Røn som er mærket med en grøn kost. Vær også opmærksom på færgeanløb i den sydlige del af havnen. Ingen gæstesejlere i det nye havnebassin ved færgelejet. Der er muligt at ankre op nordøst for molen på 2–3 meters dybde syd for Tunø Røn. Her ligger du trygt i vinde fra vest til nord. Vær opmærksom på søkablerne til Samsø. Disse er tydeligt mærket.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 29 25 21 79, bjarne.mollgaard@odder.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart