Skælskør, Vasebro

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Skælskør ligger på sydvestsiden af Sjælland, 8 sømil sydøst for Korsør, inderst i den 7 km lange fjord af samme navn. Byen har en lang historie, og kirken blev opført i 1220. I Algade finder du byens museum i et gammelt bindingsværkshus fra....

Generelt

Skælskør ligger på sydvestsiden af Sjælland, 8 sømil sydøst for Korsør, inderst i den 7 km lange fjord af samme navn. Byen har en lang historie, og kirken blev opført i 1220. I Algade finder du byens museum i et gammelt bindingsværkshus fra 1600-tallet. For dem, som holder af at cykle, er der mange alternativer i og omkring Skælskør. Vil du virkeligt strække ud, er der 16 km til Korsør og 18 km til Slagelse. De lidt mindre energiske vil måske vælge en tur til Bisserup. Dertil er der 7 km, og på vejen passerer du Snedinge Hovedgård og Holsteinborg Slot. Foretrækker du en tur til fods, er der ca. 3 km rundt om Noret og godt 2 km ud til Kobæk Strand. Da Skælskør praler af at have flest solskinstimer i Danmark, er det måske ikke så dumt at slappe af nogle timer på stranden. Skælskør Havn Sejlerstue og baderum er nyrenoveret. Brug af bad og vand på Skælskør Amatør-Sejlklubs broer, er inkluderet i havnepengene. Strøm mod betaling. For de mindste er der et legeskib med Krabbe Bassin.


Maritimt

Indsejlingen til Skælskør sker via en gravet rende gennem Skælskør Fjord. Renden er ikke fyrbelyst, så havnen kan kun anløbes om dagen. Renden er godt afmærket med bøjer, og dybden er 3,5 meter. Strømmen skifter med tidevandet hver 6. time og kan gå med op til 3 knob. I kuling kan strømmen komme op på 5 knob, og det kan så være vanskeligt at komme frem inde i fjorden. Vel inde i Skælskør, kan du enten lægge dig på ledige pladser i Skælskør Amatør-Sejlklubs havn (Skælskør Havn) på nordsiden, i Yderhavn på sydsiden eller langs kajen i inderhavnen. Dybden i indløb og sejlløb 3,5 m. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 60 m og bredde 10 m. Fortøjning med agterfortøjning til pæle eller langskibs langs bro eller mole. NB: Stærk strøm kan forekomme i Inderhavn. Gæstefartøjer over 12 m bør af hensyn til anvisningen af liggeplads kontakte Skælskør Havn før ankomst. Lille Vasebro Havn (55°14,8'N 11°14,8'E) der ligger ved indsejlingen fra Store Bælt, må kun benyttes som nødhavn for mindre skibe. Dybden ved yderenden af broen 3,0 m. Se billede.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 58 19 42 04, skhavn@slagelse.dk (Skælskør Havn), +45 40 59 53 63, formand@skaelskoer-baadelaug.dk (Skælskør Baadelaug), +45 28 44 59 04, sas1@sejlsas.dk (Skælskør Amatør-Sejlklubs Havn)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart