Dybsø Havn, Knudshoved

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Øerne Dybsø og Svinø ligger 4 sømil sydøst for Karrebæksminde på Sjællands sydside. Enø, Dybsø og halvøen Svinø danner en barriere mod havet og inddæmmer en lavvandet lagune, som her kaldes Dybsø Fjord. Dette er et eldorado f....

Generelt

Øerne Dybsø og Svinø ligger 4 sømil sydøst for Karrebæksminde på Sjællands sydside. Enø, Dybsø og halvøen Svinø danner en barriere mod havet og inddæmmer en lavvandet lagune, som her kaldes Dybsø Fjord. Dette er et eldorado for sø- og vadefugle, og dele af området er nu fredet. Det er kun ved Dybsø og i kanalen ved Karrebæksminde, at der er forbindelse ud til Smålandshavet. Strømmen er til tider stærk her og har gravet en dyb rende.


Maritimt

Det er denne dybe rende som giver os bådefolk adgang til en af Danmarks fineste naturlige ankerpladser. Mellem Dybsø og Svinå ligger Dybsø Havn, en strømrende ca. 50–60 meter bred og 2–3 meter dyb, som beskytter mod vind fra de fleste retninger undtagen sydvest. Se link. Indsejlingen er enkel, selv om det kan se lidt vanskeligt ud på kortet. Hold godt klar af stenene langs land, især på Sønderhoved, Dybsøs sydspids, hvor grundene går 50–60 meter ud fra land. Inde i kanalen holder du dig midt i løbet som vist på det store billede. Ingen sømærker leder gennem det smalle løb. Fortsæt gennem sundet, til det begynder at udvide sig igen. Så er det blot at se efter en passende ankerplads. Dybderne varierer mellem 2 og 4 meter. Der er nok af sandbanker at sætte sig fast på, så hold god udkig, og følg med på ekkoloddet. Da strømmen har godt fat her, kan det være smart at lægge ankeret ud efter strømmen frem for vinden. Læg dig, så du ligger på langs af sundet. Hver 6. time vender strømmen som følge af tidevandet. Tag jollen i land på Dybsø eller Svinø. Dybsø er fredelig, med strandenge og vådområder, hvor du kan se meget fugleliv. På Svinø er der 3 km at gå til nærmeste bebyggelse (Svinø By), hvor du kan gøre de nødvendigste indkøb på campingpladsen. Broerne du ser på billedet er private. Ønsker du en lidt vildere ankerplads, kan du lægge dig helt ude ved Knudshoved syd for Dybsø Her ligger du midt i Smålandshavet og har stort set kun selskab af søfugle. I vind fra nord ligger du i den tredje bugt udefra, som er afmærket med 1,8 meter på kortet. Denne grund ligger lidt ude i bugten, og i stille vejr får du nemt øje på den. En stille sommernat får du ikke bedre ankerplads end dette, hvor du ser solen gå ned bag Omø helt ude i Storebælt.
Loading...
Legg til i favoritter
Kart