
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Thorsminde (eller Torsminde) ligger i det nordlige Vestjylland i Danmark og er en fiskerby med ca 300 fastboende indbyggere (2024). Den ligger omtrent midt på landtangen som adskiller Nissum Fjord og Nordsøen. Byen ligger i Sønder Nissum So....Generelt
Thorsminde (eller Torsminde) ligger i det nordlige Vestjylland i Danmark og er en fiskerby med ca 300 fastboende indbyggere (2024). Den ligger omtrent midt på landtangen som adskiller Nissum Fjord og Nordsøen. Byen ligger i Sønder Nissum Sogn og er en del af Holstebro kommune. Hovederhvervet er fiskeri, og det har naturligvis sat sit præg på byen. Det er altid spændende at se, når kutterne kommer ind fra havet og losser fisk. Udover fiskeri er havnen servicehavn til Danmarks største havmøllepark THOR, som består af 72 havmøller 22 km fra kysten. Parken forventes færdigbygget i 2026 og skal levere 1 GW strøm til Danmark. Strandingsmuseet St. George viser fund fra de to engelske krigsskibe St. George og Defence som gik ned med mere end 1300 mand under Napoleonskrigene i 1811. De omkomne soldater og søfolk blev begravet i de nærliggende klitter, som nu bare kaldes for Dødemandsbjergene i folkemunde. Byen kirke er speciel, da den holder til i en nedlagt redningsstation, som blev omdannet til kirke i 1939. Den nyrestaurerede altertavle og prædikestol er oprindeligt fra Thyborøn kirke. På havnen er der en handicapvenlig toiletbygning med bademuligheder.Maritimt
Thorsminde Havn har ikke en lystbådehavn som sådan, men lystsejlere er velkomne. Kommer du til Thorsminde Havn som lystsejler skal du udvise særlig agtpågivenhed ved ind- og udsejling. Strømmen varierer alt efter om slusen til fjorden er åben eller lukket. Samtidig varierer vanddybden i indsejlingen og i havnen. Ved meget strøm kan havnens sluse lukkes ved besejling ved kontakt til tlf. +45 97 49 70 44. Indsejlingen er krævende i pålandsvind, og dybdeforholdene er usikre, selv om det tilstræbes at opretholde en dybde på 4,5 meter. Information om strømforhold og vanddybder via link ved siden af her. Bovbjerg og Thorsminde fyr viser ind til molerne som har røde og grønne fyr (Iso R og Iso G). I havnen henvises lystsejlere til de tre nordligste broer mellem fiskefartøjerne i Vesthavnen. Vanddybden er her ca. 4 meter.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 97 49 70 44 ma–to 7–15, fredag 7–12. På andre tidspunkter kan vagten kontaktes på samme telefonnummer, thorsmindehavn@thorsmindehavn.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















