Varde Havn

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Denne by er mest kendt for en miniatureudgave af sig selv. Minibyen er uden tvivl Vardes største turistattraktion. Byens mere end 300 bygninger er en lilleputudgave af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforh....

Generelt

Denne by er mest kendt for en miniatureudgave af sig selv. Minibyen er uden tvivl Vardes største turistattraktion. Byens mere end 300 bygninger er en lilleputudgave af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi af den oprindelige. I sommerperioden kører et charmerende, hestetrukket tog rundt i Varde by og har også stoppested ved Minibyen. Hop på eller af hvor du har lyst til at se byen på en ny måde. Ellers er Varde omgivet af smuk natur som egner sig til udforskning. Enten til fods eller med cykel på mærkede stier og veje. Varde Ådal fra Varde Å til udmundingen er en del af »Nationalpark Vadehavet«.


Maritimt

Hvis du ikke er lokalkendt, skal du ikke sejle ind til Varde om natten. Du skal gå ind om dagen, og det skal være højvande. Båden bør ikke stikke mere end 1,1 meter. Mere om dette nedenfor. Naturstyrelsen har lavet en instruktiv brochure, som omhandler sejlads i Vadehavet. Gå ind på www.naturstyrelsen.dk og søg på sejlads i vadehavet eller se vedhæftede link. Indsejlingen gennem Grådyb er fyrbelyst. Vær opmærksom på strømmen, som kan gå med op til 2 knob, og trafikken af større både, som skal ind til Esbjerg. Ved midtfarvandsbøjen holder du nordpå gennem Hjerting Løb som er afmærket med røde og grønne tønder langs den lille ø Langli. Fra den nordligste bøje styres så mod det røde tag på Hjerting Sanatorium til du er ca. 300 meter fra kysten. Følg derefter kysten, til du er ca. halvvejs i Ho Bugt før du drejer af mod Varde Løb. Dette er afmærket med røde og grønne stager i sæsonen (1.4–15.11). Hvis du stikker mere end 0,5 meter, anbefaler vi at du passerer Svineryggen ved stigende vandstand fra ca. 2 timer før højvande, som indtræffer her en 1/2 time senere end i Esbjerg. Største dybgang der kan besejle havnen er 1,1 m. Gennemsejlingshøjden under broen ved Tarphage ved åens udløb er ca. 4 m ved middelvandstand. Kun både med dybgang på max. 1 m og højde under 3 m kan gå helt ind til inderhavnen og kun for motor. Sejladsen op ad åen (14 km) er ellers god. Vanskelige grunde er afmærket med stager. Hold dig til ydersvingene. Er der kun lidt vand i åen bør tidevandsbølgen følges indad. Tidevandet når Varde ca. 1,5–2 timer senere end ved indløbet. Fartgrænsen på åen er 5 knob og i Varde havn 3 knob.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 40 31 47 16 (ma–fr ca 09.00-15.00), kontakt@vardesejlklub.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart