Vejle Fjord - Trelde Næs, Rosenvold, Brejning

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn
+1

Generelt

Vejle Fjord er, som navnet siger, fjorden ind til byen Vejle på Jyllands østkyst. Med sine stejle skråninger på hver side, og med en flot motorvejsbro som blikfang er dette et af de fineste fjordlandskaber i Danmark. Nær havn....

Generelt

Vejle Fjord er, som navnet siger, fjorden ind til byen Vejle på Jyllands østkyst. Med sine stejle skråninger på hver side, og med en flot motorvejsbro som blikfang er dette et af de fineste fjordlandskaber i Danmark. Nær havnen er der et interessant minde fra vikingetiden, det gamle voldsted Trindhøj, der tjente til værn mod angreb fra søsiden. Der er masser af muligheder for fodture eller cykelture på gratis lånecykler. I tilknytning til havnen og stranden har Vejle Kommune anlagt en fin naturlegeplads.


Maritimt

Vejle Fjord øst for den gravede rende, er ret dyb, og de fleste steder kan du gå tæt på land. Vedvarende vestenvind går ofte på langs ad fjorden og kan derfor gøre en eventuel ankringsplads ubehagelig. I vind fra vest er det bedst at ligge på sydsiden af Brejning Hoved, lige nord for lystbådehavnen. Rosenvold Havn (55°40,5'N 9°48,8'E) ejes af Rosenvold Gods og administreres af Rosenvold Havns Bådelaug. Dybden i indsejlingen er 2,0 m og i havnebassinet 2,0 m. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde 12 m, bredde 4 m og dybgang 1,7 m. Du fortøjer mellem pæle. Lystbådehavnen i Brejning er et godt alternativ i ustabilt vejr. Øen midt i marinaen er til gæstesejlerne, der også kan benytte alle pladser mærket med grønne skilte. Du fortøjer mellem pæle. Dybden varierer fra 3 m til 2,5 m – dog er den under 2 m på pladserne nærmest land. Havnen kan anløbes dag og nat. Indsejlingen sker gennem belyste lodrette molehoveder i kurs 180. I stabilt vejr er det et alternativ at ankre op ude i Vejle Fjord i stedet for at tage ind til Vejle. Blæser det fra syd til sydøst, kan du vælge Andkjær Vig, efter odden ved Holtershage. Her ligger du i læ af de store træer i Strandskoven. Blæser det fra nordvest til nordøst, kan du gå over fjorden til Ulbækhus på nordsiden af fjorden lige over for Andkær Vig. Området herfra og østpå til Ørum Å er et fredet kulturlandskab. Helt yderst i fjorden ved Trelde Næs, findes der også en ankringsplads. Den lille bugt på nordsiden af næsset hedder Kulvig. Her er det fint at ligge og vente på, at vinden skal løje, hvis du agter dig sydover. Der er desuden udlagt ca. 10 DT-bøjer på nord- og sydsiden af fjorden, bl.a. på disse positioner: 55°38,48'N 09°44,79'E, 55°41,58'N 09°43,39'E og 55°41,54'N 09°39,34'E.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 20 13 65 40 kl. 8-10, havnefoged@brejninghavn.dk (Brejning), +45 42 50 15 98, larsen.jesp@gmail.com (Rosenvold)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart