Bornholm - Nørresand (Gudhjem N)

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

llinge og 8 sømil nordvest for Svaneke. Byen har to små havne. Den nordlige hedder Nørresand, den sydlige Gudhjem S. Servicebygning er kun i Gudhjem S! Gudhjem er en idyllisk lille by som er meget populær blandt turister, så her er der et m....

Generelt

llinge og 8 sømil nordvest for Svaneke. Byen har to små havne. Den nordlige hedder Nørresand, den sydlige Gudhjem S. Servicebygning er kun i Gudhjem S! Gudhjem er en idyllisk lille by som er meget populær blandt turister, så her er der et myldrende liv hele sommeren. Det betyder også, at der hurtigt er fyldt op i de to havne, så ønsker du plads, bør du ikke være for sent ude. Helt fra middelalderen har Gudhjem været en vigtig handelsplads – naturligt nok når man tænker på Bornholms centrale placering i Østersøen. Byen blev næsten affolket efter en pest i 1653, men efter den skånske krig 1675–1679 kom der mange flygtninge fra Blekinge i Sverige og bosatte sig her. Gudhjem er Danmarks eneste bjergby bygget i klippefyldt terræn fra skærgården og op ad det 48 meter høje bjergmassiv Bokul. Herfra har man udsigt helt ud til Christiansø som kan besøges med egen båd eller med Christiansøfarten. Sejladsen fra Gudhjem tager ca 1 time. Gudhjem kan byde på mange vandreture. Et alternativ er at gå til Helligdomsklipperne (1½ time), og tage båden tilbage. En kortere tur er gennem skoven til den lille sø Gråmyr, som ligger lige ved Bokul. Der er også muligt at tage en cykeltur til Østerlars kirke (5 km), som er Bornholms største rundkirke. Turistkontoret hjælper dig med at leje cykler. Tilbage i Gudhjem er der masser at gå på opdagelse i udover shopping og et stort udvalg til ganen. En kuriositet er, at omkring 2000 m øst for Gudhjem løber meridianen 15° øst, som er udgangspunktet for dansk normaltid. Den kaldes derfor undertiden ”Gudhjemtid”.


Maritimt

Havnen kan anløbes dag og nat i roligt vejr og god sigt. I kraftig vind fra vest til nord er det ikke muligt at gå ind i havnen. Nørresand har 6 gæstepladser, men de fleste af disse er meget urolige i vestenvind. Så er det nok bedre at ligge i Gudhjem S eller Tejn. Dybden i indsejlingen er 3,6 meter. Største skibe der kan besejle havnen: Længde ca 35 m, bredde ca 10 m og dybgang ca 3 m. Fortøjning langskibs. I roligt vejr kan du ankre op vest for havnen i den brede Salne Bugt og tage jollen ind til Gudhjem.

Kontaktinfo:

Havnekontakt: +45 92 23 36 ma-fre kl 08-16, noerresandhavn@brk.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart