Præstø

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Præstø ligger på sydøstkysten af Sjælland ved Faxe Bugt, inde i fjorden af samme navn. Der er 6 sømil til Faxe Ladeplads. Havnen i Præstø er omkranset af byen, skoven og fjorden. Fredede pakhuse og en toldbygning står som et ....

Generelt

Præstø ligger på sydøstkysten af Sjælland ved Faxe Bugt, inde i fjorden af samme navn. Der er 6 sømil til Faxe Ladeplads. Havnen i Præstø er omkranset af byen, skoven og fjorden. Fredede pakhuse og en toldbygning står som et monument over havnens fortid som travl trafikhavn. Her sejlede små fragtbåde i fast rutefart til og fra København med korn, tømmer og brændsel. Men denne skibsfart blev udkonkurreret af bilen i 1960'erne, og havnen blev omdannet til lystbådehavn. De smukke røde og gule bygninger blev bevaret. Det er netop disse bygninger, som indrammer havnen og giver den et unikt miljø. For Præstø har virkelig et hyggeligt havnemiljø. Restaurant Skibperkroen holder til i den gamle toldbod, og i nærheden finder du også et fiskerøgeri med udsalg af alt godt fra havet. Når du er kommet ind i havnen, er du også sejlet direkte ind i Præstø centrum, hvor al proviantering kan ske inden for en radius på 500 meter. Thorvaldsen-samlingen på Nysø blev åbnet i 1926, og indeholder skulpturer, som den berømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770–1844) udførte i de sidste seks år af sit liv. Efter mere end 40 år i Rom, var Thorvaldsen i 1838 vendt hjem til sin fødeby København, men havde problemer med at få arbejdsro. Baronesse Christine Stampe på Nysø Herregård åbnede sit hjem for ham, og her følte han sig hjemme og fik igen lyst til at fortsætte sit arbejde.


Maritimt

Indsejlingen til Præstø sker via et løb, som er godt afmærket men ikke fyrbelyst. Havnen kan kun besejles om dagen. Dybden i sejlrenden og i havnen er 2,9 m, ved broer 2,5–1,5 m. Se i øvrigt plan. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 50 m og bredde 15 m. Efter at have passeret Storeholm og Lilleholm på styrbord side, er det blot at svinge ind i havnen, og se hvor du vil ligge. Gæstende både lægger mod søndre kaj trafikhavnen (midt på billedet), som nu næsten kun benyttes af lystbåde. En flydebro, som stikker ud fra kajen, kan bruges. Desuden kan der fortøjes med agterfortøjning til bøje og stævnen ind mod kajkanten. Ellers kan både også lægge sig på ledige pladser yderst på broene i lystbådehavnen, men kun efter aftale med havnefogeden. Se efter grønne skilte. Broerne på Præstø Næb øst for Præstø er private og har meget ringe dybde.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 55 99 10 72, +45 40 59 80 72
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart