Guldborg Sund, Grimmers Nakke - Frihavn og Lystbådehavn

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Guldborg ligger helt nordpå i sundet af samme navn og ved en bro, som forbinder Lolland med Falster. Dette var tidligere hovedfærdselsåren sydover, men den er nu erstattet af en motorvejstunnel, som går under sundet ved Hjelme Nakke. ....

Generelt

Guldborg ligger helt nordpå i sundet af samme navn og ved en bro, som forbinder Lolland med Falster. Dette var tidligere hovedfærdselsåren sydover, men den er nu erstattet af en motorvejstunnel, som går under sundet ved Hjelme Nakke. Der er en fin tur i skoven nord for havnen, hvor du vil kunne se en skanse fra krigen mod Sverige.


Maritimt

Sejlrenden gennem Guldborg Sund er ikke fyrbelyst, så dette farvand bør kun besejles i dagtiden. Strømmen gennem sundet kan komme op på 4 knob ved kraftig vind, men normalt er den langt roligere, og byder normalt ikke på problemer. Du kan lægge dig inde i en af de to lystbådehavne. Guldborg Lystbådehavn på Lolland-siden, har bedst plads og bedst dybde (2,5 meter). Ydersiden af kajen fungerer som gæstebro, hvor der fortøjes langskibs. Desuden kan ledige mærkede pladser mellem pæle på indersiden benyttes. El og vand på alle broer, og gode indkøbsmuligheder i Dagli' Brugsen. I Guldborg Bro- og Bådehavn er dybden kun 0,8–2 m. Vær opmærksom på at havnens sydlige bassin er meget lavt. Mange er grundstødt, det lave vand starter kun 20 meter syd for den yderste bro. Du kan forhøre dig om plads her, hvis der er fuldt i Lystbådehavnen. Gæstesejlere lægger sig som regel langskibs yderst på broen. Her er der 2 m dybt. Guldborgbroen har en gennemsejlingshøjde på 4 meter i lukket tilstand. Broens åbningstider 01.04.–31.10.: 08.00–20.00, 01.11.–31.03.: 09.00–12.00. Denne passage skal være aftalt med brovagten senest kl. 1500 dagen før den ønskede passage. Normalt åbnes kun den østlige broklap for lystsejlere. Signalerne er som følger: Et rødt lys = Broen er lukket. To røde lys = Trafik fra nord kan passere. Tre røde lys = Trafik fra syd kan passere. Blinkende lys betyder, at du skal gøre dig klar til at passere. Brovagten kan kontaktes på VHF kanal 16 eller på telefon 54 77 00 17. Sejlbåde skal bruge motor ved passage. En sømil længere sydpå, finder du en god ankringsplads i læ af skoven ved Grimmers Nakke (det lille billede). Her ligger du fint i vind fra nordvestlig til østlig retning. Her har DT to bøjer (54°51,23'N 11°45,59'E). DT har også to bøjer på N-siden af Guldborg Sund, ved Havrehesten (54°52,60'N 11°44,60'E) og Wilhelmsdal (54°52,78'N 11° 45,19'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 54 70 11 14, guldborglhavn@gmail.com (Guldborg Lystbådehavn), +45 54 85 05 63, havnen@guldborgsund.dk (Guldborg Bro og Bådehavn
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart