Bandholm, Blans Havn

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Bandholm ligger på nordkysten af Lolland, 3 sømil syd for Askø og 7 sømil syd for Femø. Med de særprægede gule huse, hvoraf de fleste er nænsomt restaureret i de senere år, fremstår Bandholm som en rigtig hyggelig by omkring ....

Generelt

Bandholm ligger på nordkysten af Lolland, 3 sømil syd for Askø og 7 sømil syd for Femø. Med de særprægede gule huse, hvoraf de fleste er nænsomt restaureret i de senere år, fremstår Bandholm som en rigtig hyggelig by omkring en lille havn med stolte traditioner. Bandholm har nemlig i mange år fungeret som Maribos havneby. Mellem Bandholm og Maribo går der i dag en veteranbane, hvor vognene trækkes af lokomotiver fra 1870'erne. Strækningen er på 7,5 kilometer, og veterantogene stopper ved flere trinbrætter undervejs. 5 min. fra Bandholm ligger Knuthenborg Park & Safari, som er Nordeuropas største af sin art. Her går mere end 800 vilde dyr frit omkring i en stor herregårdspark, som er omgivet af en 7,2 km lang mur af kampesten. Naturligt nok er de sibiriske tigre mest spændende. Parken deltager i et internationalt avlssamarbejde for at bevare tigrene som trues af udryddelse.


Maritimt

Bandholm Havn er en av de største på Nordlolland. Bandholm Havn er en privat havn ejet af Knuthenborg Gods. Havnen er delt op i tre områder: Industrihavn, lystbådehavn og nød-/reservehavn for Askø-færgen. Indsejlingen til Bandholm sker nemmest fra nordvest gennem Lindholm Dyb. Afmærkningen står flere steder tæt til stenede grunde, og skal respekteres, da der mange steder er store sten. To røde båkefyr (Iso R) leder vejen ind på kurs 201°. Efter at have rundet Havneø sætter du kursen mod sydvest. Et rødt (Fl R3s) og grønt (Fl G 3s) fyrlys står på enden af molerne. Om dagen er den store silo i havneindløbet et godt landemærke. Ved den sydlige kaj, med dybden 2,5 m og fortøjning til pæle, er pladserne 95–98 for er beregnet til gæstesejlere. Det samme gælder pladserne 19, 21, 22, og 36–39 i det yderste (nordlige) bassin med dybde 2,5 meter. Men der kan også her findes enkelte ledige pladser med grønt skilt. Bandholm Havn har ikke nogen havnefoged, men de tre klubber, Bandholm Sejlklub, Knuthenborg Bådelaug og Bandholm Roklub, varetager opkrævningen af havnepenge for gæstesejlere. Blans Havn ligger ved Blans Hoved ca. 2,5 sm NW for Bandholm Havn og administreres af Blans Bådeklub. En ca. 200 m lang og 20 m bred, gravet rende fører ind til havnen. Dybden i renden, havneindløbet og i havnen 2,0 m Største skibe der kan anløbe havnen: Længde 9–10 m, bredde 2,5–3,0 m og dybgang 1,8 m. Ankerplads i Lindholm Dyb ca. 3 sømil fra havnen.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 54 95 80 66, bandholmhavn@knuthenborg.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart