
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


+1
Generelt
Hadsund ligger smukt ved Mariagerfjorden og lige ved Hadsundbroen. Byen har et lille museum med en fin legetøjssamling. Øst for byen ligger Visborggård, en herregård fra 1500-tallet. Der er gode indkøbsmuligheder i centrum, 7....Generelt
Hadsund ligger smukt ved Mariagerfjorden og lige ved Hadsundbroen. Byen har et lille museum med en fin legetøjssamling. Øst for byen ligger Visborggård, en herregård fra 1500-tallet. Der er gode indkøbsmuligheder i centrum, 700 meter fra havnen. I Visborg lige uden for Hadsund ligger Visborggård fra 1500-tallet. En bro fører over til parken. Visborg kirke har et smukt inventar fra renæssancen.Maritimt
Alle løb gennem Mariagerfjorden er afmærket med stager. I indsejlingen til Mariager Fjord har DT (Danske Tursejlere) udlagt ankerbøjer ved Als Odde (56°42,27'N 10°18,92'E) og lidt længere inde i fjorden (56°42,64'N 10°14,33'E). Lystbådehavnen i Hadsund ligger lige ved løbet og er nem at finde. Der findes to separate bassiner. Den “Gamle havn” for både < 30 ft og den “Nye Havn” for både < 40 ft. Alle pladser er mærket med rød/grøn skilte. Det er tilladt at fortøje mellem pæle på alle grønne pladser, samt langskibs ved kaj hvor det ikke er opmærket med gule markeringer, hvis der ikke er plads andre steder. På ydersiden af molebroen ligger du temmelig udsat for kølvand fra trafikken uden for og sydlige vinde. Vær opmærksom på, at der kan gå kraftig strøm på tværs af indløbet. Største skibe, der kan besejle inderhavnen: Længde ca. 12 m og bredde 3 m. Dybde 1,8–2 m. Større både kan anløbe ydersiden af den W-lige ponton, som er beregnet til gæster. Hadsund Bådelaugs havn som ligger øst for Hadsundbroen, kan også benyttes af mindre både. Dybden her er kun 1,5 m. Du kan desuden fortøje langs ydermolen. Hadsundbroen: Kommer du østfra, og har en højde på over 2,9 meter, må du tage hensyn til broens åbningstider. Dette er normalt fra solopgang til en halv time efter solnedgang. Broen åbnes for lystbåde hver hele og halve time. Vær opmærksom på følgende signaler: 1 rødt fast lys: Gennemsejling forbudt, 2 røde blinkende lys: Broen åbnes for trafik fra øst, 2 røde faste lys: Både fra øst kan passere, 3 røde blinkende lys: Broen åbnes for trafik fra vest, 3 røde faste lys: Både fra vest kan passere. Inden for en afstand af 200 meter fra broen må du ikke have større fart end nødvendigt for at manøvrere. Venteafstand, til du har fået klarsignal, er 100 meter. NB: En lang tone fra broen betyder, at gennemsejling er forbudt, uanset hvad lyssignalerne viser. Er du i tvivl, så kald brovagten på VHF kanal 16 eller 12 eller på telefon 98 57 12 14. For mere information om broåbning, brug linket vejdirektoratet.dk/hadsundbroen her ved siden af og derfra videre til Den Danske Havnelods hjemmeside.Kontaktinfo:
Havnetelefon Hadsund Sejlklub: +45 42 71 17 03 kl. 9-21, havnekontor@hadsundsejlklub.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















