Udbyhøj Nord, Udbyhøj Syd

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Udbyhøj ligger ved mundingen af Randers fjord og er delt i to. Lystbådehavnen i Udbyhøj Nord i Randers kommune ligger, som navnet siger, på nordsiden af fjorden, mens lystbådehavnen i Udbyhøj Syd, der ligger i Norddjurs kommune, ligger på s....

Generelt

Udbyhøj ligger ved mundingen af Randers fjord og er delt i to. Lystbådehavnen i Udbyhøj Nord i Randers kommune ligger, som navnet siger, på nordsiden af fjorden, mens lystbådehavnen i Udbyhøj Syd, der ligger i Norddjurs kommune, ligger på sydsiden. Mellem dem går der en kabelfærge. Længere inde i Randers fjord ved Mellerup, et af landets ældste færgeoverfartssteder, går M/F Ragna, der er Danmarks mindste bilfærge, men udstyret med et højttaleranlæg, hvor bådføreren beskriver rejsen på de få hundrede meter, så enhver charterpilot ville blegne. Udbyhøj Strand vid siden af lystbådehavnen i Udbyhøj Nord er børnevenlig og med blå flag. Den blev i 2019 kåret til Danmarks reneste badevand. Der er badeplatform inde i havnen. Ude mod Kattegat på sydsiden af Randers fjord finder du Sjørup og Lystrup strand, som er blandt de fineste badestrande i Danmark. Begge med EUs blå flag for rene badestrande. På nordsiden af fjorden ligger Sødring Viltreservat, et vådområde med et rigt og spændende fugleliv. For dem med aktivitetstrang, er det muligt at følge anlagte stier til fods eller på cykel, enten ind langs Randers fjord.


Maritimt

Udbyhøj Lystbådehavn i nord har ca. 160 pladser til lystbåde. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde ca. 30 m og bredde ca. 5 m. Dybde 2–3 m. Du fortøjer på ledigt mærkede pladser mellem pæle. Havnen har også nogle få langskibs pladser til større både. Udbyhøj Syd Lystbådehavn har langt færre pladser. Største skibe, der kan anløbe lystbådehavnen: Længde ca. 10 m, bredde 3,2 m og dybgang 1,7 m. Ved anløb til begge havnene må du være opmærksom på strømmen, som følger tidevandet, og tage hensyn til færgetrafikken. Passér færgen i god afstand på grund af kablerne og, hvis vinden er hård, vent med at passere, til færgen er i færgelejet på en af siderne. Tidevandsstrømmen løber i farvandets retning, indgående med en fart på 2–2,5 knob, udgående med op til 4 knob. Længere ude går du først gennem den store sandbanke, Barren. Her går der en 30–50 meter bred og ca. 7 meter dyb rende. Vær opmærksom på, at der kan være kraftig modstrøm, hvis du er uheldig med vind og tidevand. Kuling fra vest og udgående tidevand kan give strøm helt op til 4 knob. Ankommer du om natten, får du først god hjælp af fyret på Udbyhøj og derefter af en tydelig afmærkning med stager og båkefyr. Først over Barren med kurs 253° til Melbank, og derefter over Kirkegrund med kurs 281° mod fyret sydvest for fiskerihavnen. Derefter styrer du stik nord mod lystbådehavnens røde og grønne lys. Lystbådehavnen mod syd (56°36,4'N, 10°18,3'E ) er ikke belyst, så den kan være vanskeligere at anløbe om natten. DSU har udlagt en del bøjer i dette område. Du finder en ved indløbet til Randers Fjord, stik E for havnen (56°36,25'N 10°19,21'E), en ved Møllegrund (56°34,36'N 10°15,32'E), og to bøjer ved Skalmstrup, stik N for Mellerup havn (56°32,21'N 10°13,62'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 20 47 36 82, chg@randers.dk (Nord), +45 21 16 13 87, tommy.nm@hotmail.com (Syd)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart