Hørby

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Hørby ligger på nordsiden af Holbæk Fjord, en sidearm på østsiden af Isefjord på Sjælland. Afstanden til Holbæk er godt 1 sømil. Foruden de sædvanlige havnefaciliteter og en færgekro er der ingen servicetilbud i Hørby. Men du....

Generelt

Hørby ligger på nordsiden af Holbæk Fjord, en sidearm på østsiden af Isefjord på Sjælland. Afstanden til Holbæk er godt 1 sømil. Foruden de sædvanlige havnefaciliteter og en færgekro er der ingen servicetilbud i Hørby. Men du finder en Dagli' Brugsen og nogle andre småbutikker i Udby, 2 km nord for havnen. Havnen stiller 2–3 cykler gratis til rådighed for gæster. Sæt venligst cykler tilbage efter brug. Der går også busser til Holbæk. Af seværdigheder i nærheden kan nævnes Hørbygård og Hørby Kirke. Disse ligger 2 km fra havnen. Fra kirken går der en vej over til Lammefjorden. Her passerer du Tuse Bavnehøj (61 meter), som giver dig en flot udsigt over landskabet. Studser du lidt over, at kirken ligger så isoleret, skyldes det, at dette er en herregårdskirke, som oprindeligt tilhørte herregården Hørbygård. Du finder derfor ikke nogen landsby ved navn Hørby i nærheden. Det nuværende Hørby blev anlagt omkring Hørby Færgekro nede ved fjorden. Dette er en »moderne« afløser for den oprindelige landsby, som lå oppe ved kirken og herregården indtil sidst i 1700-tallet. Også Udby har en flot stenkirke, som kan dateres tilbage til 1100-tallet. Kirken blev hovedsageligt opført af store kampesten, som sandsynligvis stammer fra jorderne rundt om på Tuse Næs.


Maritimt

Den fyrbelyste (Oc.WRG.10s) Hørby Havn kan anløbes dag og nat. Fra den velafmærkede rende gennem Holbæk Fjord følger du hvid sektor i fyret. Sydmærket, som ligger en halv sømil sydøst for havnen, passeres på styrbord side. Hold godt klar af grundene på Rønnen. Gæster kan bruge enhver ledig plads mærket med en grøn plade eller en af gæstepladserne. Gæstepladserne er placeret for enden af midterbroen og ved mastekranen. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 12 m, bredde 4 m og dybgang 2,0 m. Dybden i havnen er 1,5–2 meter. Fortøjning med bagpæle eller langskibs på enden af molen/broen. Havnepenge betales i konvolutter placeret ved spilskuret. I roligt, stabilt vejr er det også muligt at ankre op syd og vest for havnen. Skulle der være fuldt her, er der kort vej over til havnene i Holbæk på den anden siden af fjorden. Der er udlagt en DT-turbøje ved Hørbygård (55°43,88'N 11°40,58'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 59 46 25 05, +45 20 29 99 60, kontaktformular på hjemmesiden
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart