
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
På din vej til Holbæk, Hørby eller Isefjord Inderbredning passerer du idylliske Orø, enten gennem Vesterløb eller Østerløb. Den 14 kvadratkilometer store ø har ca. 850 indbyggere, men om sommeren bliver der langt flere, da der er 1200 somme....Generelt
På din vej til Holbæk, Hørby eller Isefjord Inderbredning passerer du idylliske Orø, enten gennem Vesterløb eller Østerløb. Den 14 kvadratkilometer store ø har ca. 850 indbyggere, men om sommeren bliver der langt flere, da der er 1200 sommerhuse her. Orø har dagligvareforretning, flere spisesteder, og er kendt for røget fisk, sin gode honning og økologiske landbrugsprodukter, så her er det måske på sin plads at proviantere lidt. Den idylliske havn på øens sydside er det naturlige centrum på Orø. Her kan du leje cykler og tage turen til landsbyen Bybjerg, hvor du finder Orø kirke og et lille lokalmuseum, som er indrettet i øens tidligere fattighus. Vil du have 360 graders panoramautsigt og et fint overblik over Orø, kan du besøge Stensbjerg, også kendt som Margrethebakken, som er Orøs højeste punkt. Den ligger bag Orø Kro og er let tilgængelig for alle. Det gamle vandtårn er døbt om til »Kulturbeholderen« og er nu et samlingssted for forskellige kulturaktiviteter som kunstudstillinger, sang og musik. Kunstneren Steen B. Langvads malerier fortæller Orøs historie i billeder og danner en smuk frise hele vejen rundt på vandtårnets væg. Har du børn med ombord, vil de nok gerne besøge Orøstrand dyrepark på knap 4.000 kvm. med mere end 400 dyr fordelt på ca. 50 arter. Oplev vilde dyr som kronhjort, dådyr, struds, lamaer, næsebjørne, amerikanske egern, silkeaber og tropiske fugle. Her finder du også Danmarks største pytonslange på hele 6 meter! Den tyve tons tunge Orøsten er rejst hele vejen fra Bornholm i is-tiden. Stenen findes i dag på højdedraget på Næsbyvej, som samtidig giver dig en flot udsigt over det smukke fjordlandskab inderst i Isefjorden.Maritimt
Den idylliske havn på øens sydside ejes af Holbæk kommune og består af et bassin til lystbåde og et færgeleje ved indsejlingen. Havnen drives af frivillige medlemmer af Orø Bådelaug. De største både, som kan anløbe havnen, har en længde på 15 m og en bredde på 5 m. Dybden i havnen er 2–2,5 m. Indsejlingen sker stik vestfra på N-siden af kardinalmærket, som ligger SV for havnen. Et fyrlys på enden af molen (Oc WRG 5s) viser vej ind i mørke. Gæstende både fortøjer enten langskibs til kajen eller på W-siden af den første brygge og ellers på ledige pladser mellem pæle efter aftale med havnefogden. Havnen har nye toiletfaciliteter, som gæstesejlere frit kan benytte. Der er desuden en fællesstue til rådighed, hvor du kan købe kolde drikkevarer m.m. Omkring Orø ligger der DT-bøjer på følgende steder: På N-siden af øen i Salvig Bugt (55°47,33'N 11°48,71'E), ved Hønsehalsen i Vestre Løb (55°45,75'N 11°45,66'E), på S-siden af Lindholm (55°44,26'N 11°49,22'E), og på E-siden ved Hammeren (55°45,06'N 11°51,23'E) og Hammerkrogen (55°45,10'N 11°51,24'E). Sydpå i Isefjorden (Inderbredning) er der udlagt en række bøjer af både DT og DSU. Ved Dragerup Skov (55°42,66' N 11°47,63'E), i Bramsnæs Bugt (55°40,87'N 11°49,36'E og 55°40,90'N 11°49,60'E), V for Kyndeløse (55°42,89'N 11°50,69'E) og i Vellerup Vig (55°44,10'N 11°52,28'E).Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 20 46 06 53, baadelauget@gmail.com
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















