Kalundborg Vesthavn, Gisseløre

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn
+1

Generelt

Kalundborg ligger på nordvestkysten af Sjælland, inderst i fjorden af samme navn. Afstanden til Korshavn på Fyn er 19 sømil, og til Ballen på Samsø 17 sømil. Der går færge til Århus og Samsø. I vikingetiden blev vigen inderst....

Generelt

Kalundborg ligger på nordvestkysten af Sjælland, inderst i fjorden af samme navn. Afstanden til Korshavn på Fyn er 19 sømil, og til Ballen på Samsø 17 sømil. Der går færge til Århus og Samsø. I vikingetiden blev vigen inderst i fjorden kaldt Hærvig, og herfra drog vikingerne på togt. I vore dage er byen mest kendt for de smalle brostensgader med sine gamle bindingsværkshuse. Den helt unikke 800 år gamle 5-tårnede »Vor Frue Kirke« er udført præcis som i beskrivelsen i Johannes Åbenbaringen bl.a. med kirkeskibets omkreds på 144 måleenheder. I Kalundborg Museums have kan du flere gange om året blive korsridder for en dag. Her kan du blive trænet til ridder på turneringsbanen, lave dit eget trækors, gennemføre ridderprøven og få et stofkors på skulderen.


Maritimt

Indsejlingen til Kalundborg er god både dag og nat, men hold godt øje med erhvervstrafikken. Om dagen ser du radiomasterne på Gisseløre og skorstenene på Asnæsværket på lang afstand. Om natten følger du hvid sektor fra fyret på Asnæsværket (2 Oc WRG 10s), til du kommer ind i havneområdet på kurs 116,3°. Derefter overtager to hvide båkefyr (2 Iso) på kurs 90,7° forbi Gisseløre Rev, før du drejer til baqbord og følger de røde lysbøjer og to grønne båkefyr (Iso G 4s) ind til Vesthavnen (kurs 020,2°). Herinde fortøjer du på dybder mellem 2,8 og 6 meter. Gæstesejlere kan lægge sig langskibs mod sydsiden af nordre kaj. Ledige mærkede pladser mellem pæle ved broerne kan også benyttes. Roligere, men lidt længere væk fra byen, ligger lystbådehavnen på Gisseløre som ejes af Kalundborg Sejlklub. En 20 m bred, uddybet og 2,5 m dyb afmærket rende fører E-fra til havnen. Den er godt afmærket til dagsejlads, men er ikke fyrbelyst. Største skibe der kan anløbe havnen: Længde 16 m, bredde 5 m og dybgang 2,5 m. Fortøjning med stævnen mod broen og agterfortøjning til pæle, eller langskibs yderst på den første bro. Fra havnen er der ca. 1 km til Kalundborg centrum. Ledige pladser er mærket. I Kalundborg Fjord finder du en DSU-bøje på N-siden af fjorden ved Nostrup (55°42,81'N 11°00,03'E) og to på S-siden ved Havnemark Vig (55°40,14'N 10°57,82'E). DT har en bøje ud for Nyrup (55°42,36'N 11°01,86'E), en ved Gisseløre Sand (55°40,77'N 11°03,65'E) og to på S-siden af fjorden ved Kalundborg Forskov (55°40,49'N 11°01,55'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 30 30 24 75, +45 51 21 30 64, havne@kalundborg.dk (Vesterhavn), +45 30 13 12 78 ma–sø kl 16–18, +45 31 31 93 63 (Gisseløre)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart