Nekselø, Ordrup Næs

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Nekselø ligger i Nekselø Bugt sydøst for Sejerø på nordvestkysten af Sjælland. Afstanden til Havnsø (forrige havn) er 2 sømil og til Sejerø 8 sømil. Der går færge fra Nekselø på fastlandet. Øen er i privat eje, men du er velk....

Generelt

Nekselø ligger i Nekselø Bugt sydøst for Sejerø på nordvestkysten af Sjælland. Afstanden til Havnsø (forrige havn) er 2 sømil og til Sejerø 8 sømil. Der går færge fra Nekselø på fastlandet. Øen er i privat eje, men du er velkommen i land. Øens flotte natur opleves bedst på de to anlagte naturstier. De mærkede stier snor sig gennem et varieret landskab, som er overraskende kuperet. Fra de stejle skrænter på vestsiden af øen har du fin udsigt over bugten til Røsnes, Stold og Kalundborg. Nekselø ligger i området med det såkaldte »Storebæltklima«, som kendetegnes ved betydeligt mindre nedbør, flere solskinstimer og mildere vintre end resten af Danmark. Det gør, at du her finder planter, som ellers holder til på tørre stepper længere sydpå i Europa, sammen med bjørnebær og vildroser. Nekselø er fredet, og det betyder, at det ikke er tilladt at bevæge sig uden for stierne i perioden fra 01.04.–15.06. af hensyn til fuglelivet.


Maritimt

Indsejlingen til Nekselø er fin, der findes røde (Fl.R.3s) og grønne fyrlys (Fl.G.3s) ved enden af molen. Men der er begrænset med pladser ved den lille anløbsbro. Enkelte både kan få plads på indersiden af færgelejet, hvor dybden er 1,5 meter. Både, som stikker dybere, kan lægge sig ved kajen øst for færgelejet. Største længde 13 m. Dybden her er 1,5 meter, og fortøjning sker langskibs langs broen som vist på billedet. Her ligger du lidt udsat, og derfor er der mange, som foretrækker at ankre op lige på nordsiden af anløbsbroen, hvor du ligger fint i vind fra vest på 5–6 meters dybde. Her har DSU også udlagt to bøjer (55°47,03'N 11°17,97'E). Det frarådes at anløbe broen ved frisk vind mellem NE og SE. Et alternativ er så den brede bugt syd for Ordrup Næs (det store billede). Bugten ser indbydende ud med den fine strand, men der er grundt, så du må ankre op langt ude. I vind fra sydøst til vest er det også muligt at lægge sig på nordøstsiden af næsset. Vær opmærksom på, at der ligger sten langs land, så gå forsigtigt herind.

Kontaktinfo:

Havnetelefon Havnsø Havn: +45 59 26 93 81 (ma-fr 11–12, to 16-17), havne@kalundborg.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart