
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Sejerø ligger på nordvestkysten af Sjælland ud mod Samsø Bælt. Afstanden til Ballen på Samsø er 17 sømil. Der går færge til Havnsø på Sjælland. Sejerø konkurrerer med naboøen Samsø og Bornholm om at have det højeste antal sol....Generelt
Sejerø ligger på nordvestkysten af Sjælland ud mod Samsø Bælt. Afstanden til Ballen på Samsø er 17 sømil. Der går færge til Havnsø på Sjælland. Sejerø konkurrerer med naboøen Samsø og Bornholm om at have det højeste antal solskinstimer i året. Der er rart at strejfe rundt på øen, til fods eller på cykel. Landskabet er varieret, og det højeste punkt, Kongshøj, er 30 meter højt. Sejerø fyr blev opført i 1852 og er beliggende på Sejerøs nordvestpynt – kaldet Gniben. Fyret, der er gulkalket, står kun 2 meter fra skrænten. Der er mulighed for at komme op i fyret, men kun i følge med fyrpasseren. Sejerø Kirke er en af Danmarks ældste gotiske kirker, påbegyndt allerede i 1275. Det eneste inventar, som er lige så gammelt, er døbefonten, som er lavet på Gotland. Altertavlen er fra omkring år 1600. Kirkeskibet er en model af Christian 4.'s flagskib »Trefoldigheden« og bærer årstallet 1659. Havnen er godt udstyret med alle nødvendige faciliteter, og desuden findes der en fin badestrand lige bag havnegrillen. 900 m fra havnen ligger Sejerby, med Dagli'brugsen, cykeludlejning, Sejerø købmandsmuseum og Kulturhus. Ferskvand er en knap ressource på øen, så brug det med omtanke.Maritimt
Sejerø Havn kan anløbes dag og nat fra sydvest. Et rødt (F R) og et grønt (F G) fyr på molearmene leder ind i havnen. Der kan blive lidt uroligt her i kraftig vind fra sydlig retning, og der foregår konstant tilsanding omkring det W-lige molehoved. Gæstebåde plejer at lægge sig på indersiden af molen eller mellem pæle ved broerne inderst og nord i havnen. Her kan der, som vist på billedet, blive temmelig fuldt i sommersæsonen, så du må påregne at fortøje i flere lag. Det lille bassin mod E i havnen er ikke egnet til lystbåde. Et alternativ er at ankre op, enten på vestsiden af havnen uden for stranden, eller endnu bedre på nordsiden af øen uden for det markante næs, som kaldes Skagelse Hug (det lille billede). Her ligger du oven i købet i læ for vestenvinden, og du har ikke langt til fods ud til Sejerø Fyr (Fl 2 15s), som ligger flot på Gniben helt nordvest på øen.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 59 59 03 79 / +45 21 20 31 56, soren.mortensen@kalundborg.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















