Otterup

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Otterup, som lokalt kaldes Egensedybet, er en lille bådehavn på nordvestsiden af Odense Fjord. Havnen er privatejet og ejes af omkring 80 andelshavere. Havnen ligger et stykke fra byen af samme navn, og der er få forsyningsmuligheder i umid....

Generelt

Otterup, som lokalt kaldes Egensedybet, er en lille bådehavn på nordvestsiden af Odense Fjord. Havnen er privatejet og ejes af omkring 80 andelshavere. Havnen ligger et stykke fra byen af samme navn, og der er få forsyningsmuligheder i umiddelbar nærhed. I havnen kan der lånes cykler. Tag en tur ind til Otterup og se Midgårdsormen, som vogter over byens nyanlagte torv. Byen har et fint gademiljø, og der er marked hver lørdag i sommersæsonen. 1,5 km nord for havnen ligger Hofmansgave, en herregård med offentlig adgang til den smukke park og det lille museum med maleri- og skulpturudstilling, alt produceret af søstrene Hofman-Bang. Fra parken er der en flot udsigt ud over fjorden. Fra havnen er der mærkede spadserestier ud til badestrandene ved Kattegat og videre helt ud på Enebærodde. Kysten sydover ud mod Ølund Enge og Vigselsø længere mod syd er et eldorado for fugleinteresserede. Dette er yngleområde for talrige arter af vadefugle. Fjordmarken er et inddæmmet naturareal med et rigt fugle- og dyreliv. Se information ved pumpestation på dæmningen. I mastehusets vestlige ende er der indrettet herre og dame toiletter med bad. Gæstesejlere kan frit benytte sig af bade- og toiletfaciliteter.


Maritimt

Om dagen er det nemt at komme ind langs den afmærkede rende i Egense Dyb. Men selv om havnen er fyrbelyst i perioden 01.04.–15.11. (F WRG), kræver indsejling om natten godt lokalkendskab, og må derfor frarådes. Dybden i indsejlingen og i havnen er 2 m, og er mærket med røde og grønne stager. I havnen kan du finde enkelte gæstepladser mærket med grønt skilt. Fortøjning til bagpæle. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde 12 m, bredde 4,5 m og dybgang 1,8 m. Fartbegrænsning på 2 knob i havneindsejlingen.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 64 82 12 60 / +45 60 89 99 36 (10–13), Havnemester +45 21 22 66 77
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart