Rønbjerg

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Rønbjerg ligger på fastlandet ved Limfjorden to sømil øst for Livø. Der er færgeforbindelse til Livø (se forrige havn og link). Lige ved havnen ligger feriecenteret Landal Rønbjerg. Dette er meget populært, da det kun ligger 45 minutters kø....

Generelt

Rønbjerg ligger på fastlandet ved Limfjorden to sømil øst for Livø. Der er færgeforbindelse til Livø (se forrige havn og link). Lige ved havnen ligger feriecenteret Landal Rønbjerg. Dette er meget populært, da det kun ligger 45 minutters kørsel fra Aalborg. Feriecenteret er et virkeligt eldorado for både voksne og børn og er bygget omkring et væld af aktivitetsmuligheder, herunder et 2.000 m2 stort tropisk badeland. Der er også en god restaurant her. Nærmeste større dagligvarebutik er i Ranum (4 km). Der kører bus fra havnen. Desuden ligger der en lille dagligvarebutik ved feriecenteret. Gas kan købes hos den lille fiskehandler på havnen. Rønbjerg Sejlklub har et klubhus med køkken og opholdsstue, der gerne må benyttes af gæstesejlere. I nærheden af Rønbjerg ligger Vitskøl kloster, som blev grundlagt af Valdemar den Store i 1100-tallet. Da Cisterciensermunkene gik i gang med at opføre klosteret, skal det have været Nordens største kirkebyggeri og et af de største i datidens Nordeuropa. Klosteret ejede, hvad der fandtes af gårde og landbrugsjord i hele området, og nød godt af kongelige privilegier og beskyttelse. Næsten al kultur og handel i hele regionen udsprang fra klosteret, som også ejede Livø og drev et omfattende marked på Trend Strand. En kanal forbandt Bjørnsholm Å med Vilsted Sø, og der var en livlig trafik i hele området. Efter reformationen i 1536 kom Vitskøl Kloster på verdslige hænder. De sidste munke fik lov til at blive boende til 1563. 10 år senere overtog adelsmanden Bjørn Andersen klosteret, som blev omdøbt til Bjørnsholm. Det viste sig umuligt at holde den store klosterkirke, og i starten på det 17. århundrede flyttede man alle kirkelige handlinger til klosterets vestfløj. I 1668 blev klosterkirken definitivt opgivet, og forfaldet satte ind for alvor. Egnens beboere forsynede sig med byggematerialer til deres egne huse. Men klosteret og klosterhaven er fortsat et besøg værd. Der arrangeres nu middelalderdage på klosteret.


Maritimt

Et rødt (F R) og et grønt (F G) fyr på molerne leder ind. Vær opmærksom på, at vind af kulingstyrke eller mere fra nordvest gør det vanskeligt at anløbe havnen. Du fortøjer langskibs på vestsiden af den vestligste bro eller på ledige mærkede pladser. fortøjning sker med agterfortøjning til pæle. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde ca. 25 m, bredde ca. 5 m, dybgang ca. 2,1 m. Molen er reserveret til Livø-færgen »Bertha-K« og den lokale båd »Livø II«.

Kontaktinfo:

Havnetelefon:+45 98 67 11 08, +45 23 48 41 18 (Løgstør Havn)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart