Amtoft

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Amtoft ligger på nordsiden af Feggesund i Limfjorden. 9 sømil øst for Thisted, og 11 sømil vest for Aggersund. Nord og vest for Amtoft ligger Vejlerne, et 6.000 hektar stort naturområde af rør, vådområder, søer og strandenge. Området opstod....

Generelt

Amtoft ligger på nordsiden af Feggesund i Limfjorden. 9 sømil øst for Thisted, og 11 sømil vest for Aggersund. Nord og vest for Amtoft ligger Vejlerne, et 6.000 hektar stort naturområde af rør, vådområder, søer og strandenge. Området opstod i forbindelse med et større tørlægningssprojekt i 1860'erne. Inspireret af hollænderne, forsøgte man dengang at dæmme op og afvande ud de lavvandede dele af Limfjorden (Østerild Fjord, Vesløs/Arup Vejle, Tømmerby Fjord, Lund Fjord og Bygholm Vejle) for at dyrke dem op. Men efter mange års kamp mod naturkræfterne, måtte man erkende, at dette var en umulighed. Siden afvandingsprojektet blev skrinlagt, er området blevet fredet som naturreservat og er i dag underlagt reglerne for EU-fuglebeskyttelsesområder, de såkaldte Ramsar-områder. Der er bygget flere udsigtstårne i området, så den natur- og fugleinteresserede kan med fordel tage kikkerten med på turen. Kort og folder kan hentes via linken ved siden af her. I Amtoft er lystbådehavnen det naturlige centrum. Et sted, som mange kommer sejlende til på grund af den centrale beliggenhed i Limfjorden. På havnen finder du en stor og moderne dagligvareforretning, og det lokale bådelaug har indrettet en legeplads med grillmuligheder. Lystbådelaugets klubhus er til fri afbenyttelse for gæstesejlerne. Man kan lave mad, spise eller bare hygge sig. Tæt på ligger Feggesund med færgeforbindelse over til Mors. I landsbyen Øsløs, 4 km øst for Amtoft havn, finder du velbevarede bonde-skipperhuse fra 1800-tallet.


Maritimt

Amtoft ligger fint på nordsiden af Feggesund. Om natten har du hjælp af Hannæs Fyr (Iso WRG 2s), hvis du kommer fra øst. Du følger så hvid sektor fra fyret, til du har havnen til nordvest, så du går klar af Amtoft Rev. Kommer du vestfra, følger du ledefyrene gennem Feggesund, til du har Amtoft Havn i stik nord. Der er ingen fyr til havnen, men den gode belysning på molen er tilstrækkelig, hvis sigten er god. Inde i havnen kan du lægge dig på ledige pladser efter aftale med havnefogeden. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde 20 m og bredde 4,5 m. Fartbegrænsning på 3 knob i havnen. Gæstesejlere fortøjer yderst på den midterste bro. Ellers kan mærkede ledige pladser benyttes. Agterfortøjning med pæle.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 97 99 32 11
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart