Sandvig, Stevning Nor

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

De to naturhavne Sandvig og Stevning Nor ligger begge på østsiden af Als Fjord, ca. 13 sømil øst for Åbenrå. Fra ankerpladsen syd for Stevning Næs er der ca. 1,5 km at gå til landsbyen Stevning, hvor du kan gøre de mest nødve....

Generelt

De to naturhavne Sandvig og Stevning Nor ligger begge på østsiden af Als Fjord, ca. 13 sømil øst for Åbenrå. Fra ankerpladsen syd for Stevning Næs er der ca. 1,5 km at gå til landsbyen Stevning, hvor du kan gøre de mest nødvendige indkøb. Landsbyen har en flot kirke fra middelalderen, og der findes kulturminder som vidner om en bosætning her allerede i bronzealderen. Tæt ved landsbyen Stevning på Als' vestkyst finder du vandreruten Stevning Nor Stien. Det er en rute, hvor du får en meget varieret naturoplevelse, gennem gammel bønderskov og med storslåede udsigter over mark, bugt og fjord. Den lange rute (Rød Rute) går hele vejen rundt om Stevning Næs, hvor du helt ude på pynten kan skue ud over Als Fjord, Als Sund og Augustenborg Fjord. Den korte rute (Grøn Rute) skærer turen omkring pynten af, og er den bedst egnede for den, der ikke er helt så godt gående. Grøn Rute fører forbi den gamle kro, og umiddelbart nedenfor var der tidligere færgeleje. Her støder Rød Rute til.


Maritimt

Sandvig og Stevning Nor ligger der, hvor Als Fjord, Als Sund og Augustenborg Fjord mødes. Sandvig ligger åbent mod vest, men i vind fra syd til sydøst, ligger du fint på nordsiden af skoven på Stevning Næs (se billedet). Der er god dybde langt ind mod land, og der er god holdebund til ankeret. Stevning Nor er smallere og ikke så dyb, men også den er åben mod vest. Alligevel ligger du mere i læ herinde end i Sandvig. Bugten er også så smal, at eventuel søgang ude i Als Fjord ikke vil komme herind. Hvis du ønsker ligge ved bro, kan du forhøre dig hos Stevning Nor Bådelaug helt inde i bugten. Her er der ca. 20 pladser, hvor du fortøjer mellem pæle. Ved klubhuset er der en grillplads, og gæster kan benytte sig af udlejningscyklerne på havnen. Vil du udforske den inderste del af Stevning Nor, er det bare at sætte jollen eller gummibåden i vandet. Med den kan du komme helt op i den lille å, som munder ud her. Så stille og fredelig som der er her nu, er det vanskeligt at forestille sig at der gik meget godstrafik ind i Stevning Nor helt frem til 1920'erne. Dampskibsbroen forsvandt i isvinteren 1940–1941.

Kontaktinfo:

Stevningnor Bådelaug: +45 60 92 86 64, snblaug@gmail.com
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart