
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Strynø ligger midt mellem Langeland, Tåsinge og Ærø, 4 sømil nordøst for Marstal på Ærø og 4 sømil sydvest for Rudkøbing på Langeland. Her er der også færgeforbindelse. Navnet Grevebroen er fra den tid, hvor øen var ejet af g....Generelt
Strynø ligger midt mellem Langeland, Tåsinge og Ærø, 4 sømil nordøst for Marstal på Ærø og 4 sømil sydvest for Rudkøbing på Langeland. Her er der også færgeforbindelse. Navnet Grevebroen er fra den tid, hvor øen var ejet af greven på Langeland. Nu bruges navnet på øens anløbsbro. Fra havnen kan du slentre via Strynø By til vestsiden af øen, hvor der står en gammel mølle. Derfra ser du over til Strynø Kalv. Den lille ø er i privat eje og kan ikke anløbes. Der er også fin udsigt over til Ærø. Ved stormfloden i 1872, og igen i 1904, blev gården ved siden af møllen sat under vand, og senere flyttet længere op fra stranden. Strynø Beboerforening har mange cykler, som kan lejes ved havnen, men øen er ikke større, end du sagtens kan krydse den til fods. Cyklerne skal være retur på havnen hver aften og kan derfor kun lejes en dag ad gangen. Der er flere spisesteder at vælge mellem, og en lille dagligvarebutik i Strynø By, som ligger 1 km fra havnen. Kirken på øen er fra 1867, men våbenhuset er helt fra 1500-tallet. Døbefonten er af Nexø-sandsten og udført af Thorvald Larsen 1936. I kirken hænger tre kirkeskibe: »Trefoldigheden« fra 1790, »Strynø« fra 1869 og »Nielsens Minde« fra 1880. Altertavlen er malet 1881 af marinemaleren J.E.C. Rasmussen, Marstal, og forestiller Jesu forklarelse på bjerget. Ved havnen er der børnevenlig badestrand med badebro. Der er desuden ophængt badestiger på sydmolen. I servicebygningen er der gratis adgang til bad og toilet, og der er køkken med vaske og kogeplader. Her findes også automat til betaling af havnepenge.Maritimt
Den lille anløbsbro på Strynø kan anløbes dag og nat. Et fyrlys på enden af molen (F WRG) leder ind. Kommer du fra Ærø, runder du sydmærket syd for Strynø og holder en nordøstlig kurs, til du er inde i hvid sektor fra fyret. Kommer du fra Rudkøbing, passerer du den rødhvide lysbøje (L Fl 10s), før du svinger ind i hvid sektor mod havnen. I havnen lægger du dig langs gæstekajen eller på ledige pladser mellem pæle efter aftale med havnefogeden. Den inderste del af havnen er forbeholdt lokale både. I havnen fortøjer du til bagpæle eller langskibs til kajen. Der er ofte fuldt i højsæsonen.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 63 51 62 70, langeland.havne@langelandkommune.dk, VHF 16 og 12
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















