Vindeby

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Klubhuset er åbent hele døgnet. Her finder du toiletter samt fuldt udstyret køkken med alle faciliteter (ovn, komfur, mikroovn, kaffemaskiner, køleskab), som frit kan benyttes af gæstende både. Ved klubhuset er der en stor terrasse med bord....

Generelt

Klubhuset er åbent hele døgnet. Her finder du toiletter samt fuldt udstyret køkken med alle faciliteter (ovn, komfur, mikroovn, kaffemaskiner, køleskab), som frit kan benyttes af gæstende både. Ved klubhuset er der en stor terrasse med bord og bænke og en stor fælles grill. Her er der en flot udsigt over Svendborg Sund. Klubhuset har også Internet. Lige uden for klubhuset finder du et affaldsdepot. Fra havnen kan du gå en tur ud på Skansen som er et smukt naturområde. I nærheden af havnen finder du også en campingplads med legeplads og kajakudlejning. Lige ved campingpladsen er der adgang til badestrand samt anløbsbro for Sundfærgen »Helge«. En kort cykeltur fra havnen ligger Valdemars Slot, som blev opført i 1639–44 af Kong Christian den 4. Slottet skulle være en gave til hans søn Grev Valdemar Christian. Grev Valdemar bosatte sig aldrig på slottet, som forfaldt. I 1678 blev det købt af søhelten Niels Juel. I dag er slottet åbent for offentligheden til trods for, at slottet er beboet af Niels Juels efterkommere. Her finder du også Danmarks Museum for Lystbådesejlads, med en imponerende samling af historiske fartøjer, joller og modelskibe. Havnen råder over nogle cykler som kan lånes til udforskning af området. Vil man hellere benytte bus f.eks til Svendborg, er der busholdeplads på havnen med afgang minuttal 09 mod Svendborg. 100 meter fra havnen op ad Bregningevej ligger bager og slagter. Fortsætter man op af vejen kommer man efter 900 meter til Vindeby-centret, hvor der bl.a kan købes gode pizzaer. Over for Vindeby-centret ligger Rema1000, hvorfra man kan se til Dagli Brugsen.


Maritimt

Vindeby Havn ligger på nordsiden af Tåsinge i Svendborg Sund, og har god plads til gæstesejlere. Vindeby Havn kan anløbes døgnet rundt. Havnen er belyst, og på den vestlige molearm lyser et grønt indsejlingsfyr. Der kan løbe en øst-vestgående strøm på op til 4 knop lige ved havneindløbet. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet. Vær opmærksom på færgetrafikken i området. Ved anløb af havnen kan pladser med grønt skilt benyttes. Fortøjning med agterfortøjning til pæle. Dybden i havnen er 3 meter ved normal vandstand. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde 15 m, bredde 4 m og dybgang 3,0 m.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 60 68 66 70, +45 62 22 71 19, vindebyhavn@gmail.com
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart