
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Svendborg ligger i sundet af samme navn, allersydligst på Fyn. Byen er den næststørste på Fyn, har en central beliggenhed og er et godt udgangspunkt til at udforske det »sydfynske øhav«. Svendborg er en by med lige under 28.0....Generelt
Svendborg ligger i sundet af samme navn, allersydligst på Fyn. Byen er den næststørste på Fyn, har en central beliggenhed og er et godt udgangspunkt til at udforske det »sydfynske øhav«. Svendborg er en by med lige under 28.000 indbyggere (60.000 i kommunen). Byen har en gammel historie og blev overrakt som morgengave fra Valdemar Sejr til sin tilkommende svigerdatter, den portugisiske prinsesse Eleonora, i 1229. På den tid lå der også et stort kloster i byen på det, som nu hedder Klosterpladsen. I moderne tid er byen blevet et handelscentrum, godt hjulpet af den centrale beliggenhed mellem Lillebælt og Storebælt og nærheden til Tyskland. Havnen ligger tæt på byen, hvor du finder flere specialforretninger, kunsthåndværk, sport, kulturelle oplevelser, et levende cafe- og restaurationsliv. Bølgen er havnens og byens maritime oplevelsesrum. Her kan du opleve underholdning sommeren igennem i form af dans, musik og teater. Svendborg Havn, Færge- og Sundfart holder til på en husbåd, hvorfra der administreres 7 kommunale havne, færgedrift til Drejø, Skarø og Hjortø, samt veteranskibet M/S Helge. På husbåden findes topmoderne og helt nye faciliteter i form af toilet og bad, vaskeri og sejlerstue med adgang til PCèr og maritime informationer.Maritimt
Svendborg dækker hele den nordlige del af Svendborg Sund, og indsejlingen til byen er fin om dagen. Største frihøjde under den 1.200 meter lange Svendborg Sund bro er 33 meter, og det er nok for de fleste. Om natten er besejlingen lidt vanskeligere. Selv om løbene er godt mærket, kræver den komplicerede fyrbelysning en vågen rorsmand. Der er lidt strøm i Svendborg Sund, men i roligt vejr byder det ikke på problemer. Strømmen følger tidevandet, og har en hastighed på ca. 2 knob. I kuling og storm øger strømhastigheden til 4–5 knob. I havneområdet har du flere muligheder. Du kan lægge dig i Nordre havn fra juni til og med august. Her fortøjer du langskibs eller mellem pæle, og du ligger midt i byen. Du har udsigt over til det berømte træskibsværft Ring Andersen på Frederiksø. Træskibe som er medlem af TS eller DFÆL kan lægge til langskibs ved sejlskibsbroen. Der findes også enkelte pladser på indersiden, hvor du fortøjer med bagpæle.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 62 23 30 80 (9–12), havn@svendborg.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















