
Lås opp Havneguiden
Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter
Se eksempel havn


Generelt
Den lille ø Anholt ligger alene ude i Kattegat og er et meget populært rejsemål. Beliggenheden midt mellem Danmark og Sverige og den enestående natur gør et ophold her til en helt speciel oplevelse. På øens to højdepunkter, Nordbjerg og Søn....Generelt
Den lille ø Anholt ligger alene ude i Kattegat og er et meget populært rejsemål. Beliggenheden midt mellem Danmark og Sverige og den enestående natur gør et ophold her til en helt speciel oplevelse. På øens to højdepunkter, Nordbjerg og Sønderbjerg, ser du hav, så langt øjet rækker. Der er over 50 km til nærmeste fastland. Næsten hele øen er omkranset af kridhvide strande. Man kan altid finde læ, og der er børnevenlige vanddybder. Den vestlige del af øen består af en moræneryg, mens den østlige del er en sandørken, som strækker sig ud til Anholt fyr. Her holder en stor sælbestand til. På Anholt er der ikke landbrug og heller ikke støj og forurening. Kun stilhed, sand og sø. Men havet og vinden kan få magt her, og alene de sidste 200 år har der vært 200 forlis på de grunde områder omkring øen. Særligt slemt var det i år 1700, da både fyret og fyrmesterboligen blev skyllet i havet. Det nuværende fyr blev rejst i 1881 og virker solidt nok. Anholt By ligger omkring havnen, og her er der liv. Her kommer der både fra Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien. Færgerne kommer ind fra Grenå. Mange af de små bindingsværkshuse er bygget af materialer fra strandede skibe. Kirken er fra 1819, efter at den forrige blev ødelagt af englænderne under Napoleonskrigene. Altertavlen viser Jesus, som går på vandet, og på kirkegården kan du finde gravstenen til to småpiger som druknede her i 1891. En påmindelse om det altid nærværende hav. Sailor House omfatter både havnekontor, køkkenfaciliteter samt bade- og toiletfaciliteter. Der findes en automat, hvor sejlerne kan betale havneafgift, for elforbrug samt for badevand. I sommermånederne, når vejret tillader det, tændes den store grill neden for Sailor House. Det er en fin service for sejlerne, og det skal samtidig forhindre, at der ligger engangsgrill på broerne.Maritimt
Strømmen løber uden for havnemundingen på tværs af denne og næsten altid N-gående. Kommer du sydfra, vil du normalt gå rundt om vestmærket (lysbøje) som ligger ca. 5 sømil sydvest for havnen. Sydfra kan turen krydres med en ekstra oplevelse, nemlig de 111 vindmøller i Anholt Havmøllepark, som nu er blevet et markant vartegn for Anholt. Havnen har plads til ca. 250 lystbåde som ligger med stævnen mod broen. Hækfortøjningsbøjer gør det nemt for gæstesejlerne at fortøje bådene, så de ligger godt, selv i dårligt vejr. Bøjerne er 1 meter over vandet. Dybderne svinger mellem 1,5 (inderst) og 3,5 meter (yderst). Ved tre broer længst inde i og helt ude i havnen gælder langskibsfortøjning. I sommerferien er der trængsel i havnebassinet. Brug linket ved siden af her for at se, hvad havnens webcam viser med hensyn til belægning og vejr. Havnefogeden er behjælpelig med at anvise pladser. Et alternativ er at ankre op på nordsiden af øen. Her er der læ for vind fra sydvest til sydøst. Et andet alternativ er Pakhusbugten på sydøstsiden af øen, hvor du ligger fint selv i kraftig vind fra vest til nord. Men her ligger du langt væk fra alting. Drejer vinden mod syd eller øst, må du regne med at lette anker i en fart og flytte dig, før søen gør livet ubehageligt.Kontaktinfo:
Havnetelefon: +45 86 31 90 08, anholt@anholthavn.dk
Nyttige lenker
Loading...
Nærmeste gjestehavner
Nærmeste naturhavner
Relaterte artikler
















