Attrup (Storkenebbet), Haverslev

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn
+1

Generelt

Haverslev og Attrup ligger begge på østsiden af Aggersundbroen i Limfjorden. Afstanden til Løgstør er henholdsvis 6 og 8 sømil. Begge havnene ligger smukt ved Limfjorden og er populære anløbshavne på en strækning, hvor der ikke findes så ma....

Generelt

Haverslev og Attrup ligger begge på østsiden af Aggersundbroen i Limfjorden. Afstanden til Løgstør er henholdsvis 6 og 8 sømil. Begge havnene ligger smukt ved Limfjorden og er populære anløbshavne på en strækning, hvor der ikke findes så mange andre muligheder. Nord for Attrup Havn ligger Alsbjerg, nogle græsklædte bakker på op til 54 meters højde, som indbyder til en frisk spadseretur, hvor belønningen er en flot udsigt over Limfjorden. Nord for Alsbjerg ligger jættestuen »Hvissehøj« fra stenalderen, der også er et besøg værd.


Maritimt

Attrup Havn (det store billede, 57°02,3'N 09°27,3'E) byder gæstebåde velkommen. Indsejlingen her er forsynet med røde og grønne stager. Når du er fri af Middelgrund, følger du båkelinjen på 028 grader, til du kan svinge ind i havnen. Dybden i havnen og sejlrenden er 2 meter på vestsiden af den centrale bro, og 1,5 meter på østsiden. Fortøjning med bagpæle på mærkede ledige pladser. Største skibe, der kan besejle havnen: Længde 12 m, bredde 4 m og dybgang 1,85 m. Alternativt har DSU udlagt ankerbøjer S for den lille holm midt i sundet (57°01,65'N 9° 29,49'E). Haverslev Havn (det lille billede og kort, 57°01,7'N 09°24,0'E) byder også gæstebåde velkommen på mærkede ledige pladser mellem pæle og i båse. Adkomsten fra det afmærkede farvand gennem Aggersund er fin. Det går en afmærket rende gennem sandbanken syd for havnen, men denne flytter sig konstant, så vær opmærksom og hold moderat fart. Inde i havnen er dybden 2 meter. Største skibe, der kan anløbe havnen: Længde 12 m, bredde 3,5 m og dybgang 1,85 m.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 41 91 11 69 (Attrup), +45 98 27 14 37, +45 23 29 68 55 (Haverslev)
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart